Fra den nuværende Nørre Djurs-borgmester har vi på redaktionen modtaget følgende opfordring til at sætte sit kryds ved hans partifælle, Alice Espeholt, når vi samtidig med storkommunen skal stemme folk ind i det kommende regionsråd:
”Norddjurs skal høres i den nye Midtjyske Region
Samtidig med kommunalvalget er der valg til det nye midtjyske regionsråd. Et kæmpeområde fra Grenaa i øst til Ringkøbing i vest og med et befolkningsunderlag på langt over en million mennesker. Her skal der fremover træffes afgørende og betydende beslutninger, også beslutninger af væsentlig betydning for Djursland.
Det er derfor meget vigtigt, at du den 15. november stemmer på en personlig kandidat og selvfølgelig en kandidat fra Djursland. Her vil jeg gerne anbefale, at du stemmer på Alice Espeholt.
Alice er en dynamisk pige med klare liberale holdninger. Jeg ved, at hun er meget engageret i politik, hun brænder for at komme med i Regionsrådet for at gøre sin indflydelse gældende, og her vil hun til hver en tid være ”Djurslands stemme
Kilde: Indsendt til Djurslands Netavis d. 1. november og skrevet af
rex