Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Erhvervsudviklingen på Djursland trues af nogle store biogasanlæg

Enhedslisten i Norddjurs vil godt slå et slag for de små erhvervsdrivende og igangsættere. Lige fra landbrugere til teltholdere og fra IT til brolægning.

Vi vil skabe et landskab med natur og kultur, der rigtig rykker i tilflyttere og iværksættere. Det skal være en udvikling, der giver virksomhederne en fordel ved at passe på naturen.
Men naturen forsvinder mere og mere, og svineproduktionen udvikler sig eksplosivt. Konkurrencen bliver hård for de små, når der om få år kun ligger et kæmpestort svinebrug i hvert kirkesogn.
Det er Venstre, der styrer denne udvikling. Inden 2008 skal de store biogasanlæg være i brug, for at de kan opnå den høje el-pris.
Biogas er vigtigt at få med i valgkampen - som det vigtigste i kampen imod svin og gylle. Når biogasanlæg får særregler for at kunne brænde gyllen af som biomasse og ikke som affald, så kan der være så mange svin det skal være her på Djursland, fordi gylleproblemet er løst!
Men svineerhvervets udvikling med store biogasanlæg og rørledninger til gylle, er simpelhen for voldsomt for Djursland.
I turisterhvervet er småt traditionelt godt, og det kan give meget mere varieret arbejde lokalt, især til unge mennesker og små håndværk. Med rigtig meget natur vil Djursland blive attraktiv for natur- og produktionsskoler, små landbrug, lokale slagtere, kulturhistoriske arbejdende museer og en mangfoldighed af kommunale projekter.
Det harmonerer meget dårligt med udviklingen inden for svineproduktionen, også selvom gylle bliver brændt af.
Men hvor skal værket ligge? Ved Fornæs for der blæser stanken ud over vandet halvdelen af tiden. Der var også det forslag at indrette svineproduktionen i industrikvarterer nær de store byer, som kan aftage gassen, og med en bedre infrastruktur kan sende grisene med godstog til Tyskland; men, men og atter men....!!!

Med venlig hilsen
Mogens Overballe
Byrådskandidat for
Enhedslisten i
Norddjurs Kommune

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam