Jeg tror, at mange af vi ældre, som har haft historie i skolen, undres over den hadske og nedgørende måde som især kulturradikale omtaler USA og dets politikere på.
Findes der nogen familie i Danmark, som ikke deler gener med én eller anden amerikansk familie? Hvorfor binder blodets bånd ikke de to kontinenter mere sammen? Er det smålighed og misundelse, som får så mange kritiske debattører på banen? Man påstår, at det er interessen for den arabiske olie, som fører til amerikansk indgriben. Om så er, kan det være, at det kommer os alle til gode. Hvem gavner det, om en bindegal arabisk diktator får kontrol over hele nærøstens oliefelter? Hvem husker ikke de brændende oliebrønde under en af de mange krige i området. Det var for resten amerikanske eksperter, som slukkede dem.
Det vækker også til eftertanke, at EU ikke er mere på banen i denne konflikt. Er det et varsel om, at man igen er ved at skabe en kolos på lerfødder? Skal Europa igen drukne i småborgerligt fnidder-fnadder? Afstemninger i de forskellige EU-lande peger ikke i retning af, at borgerne har den helt store tillid til foretagendet.
Hvis EU konsekvent tilsluttede sig den amerikanske indgriben i nærøsten, og hurtigst muligt fik det irakiske oprør standset, tror jeg, at et stort flertal vil bakke den nye union op. Hvor ville det være befriende, om vi EU-borgere kunne rette ryggen og se vore sande venner i øjnene og sige: Vi er med Jer i medgang og modgang indtil verdens ende«.
Med venlig hilsen
Karl Gleerup
Sdr. Homåvej 2
8500 Grenaa
Kilde: grenå bladet
charlotte