Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Rævekage-bagning i Norddjurs Kommune!

Så er kommunevalget overstået, og dermed også valget af leder til den nye Norddjurs Kommune. Indtil tirsdag aften havde det, efter min opfattelse, været en sober valgkamp med stor optimisme og god tone. Desværre viste det sig imidlertid kun at være på overfladen.

Valghandlingen var knapt overstået før det viste sig, at der blev indgået en aftale mellem den efter min mening magtsyge Rougsø-borgmester, Torben Jensen, og nogle luskede kandidater hos socialdemokraterne.
Efter stemmeoptællingen gik borgmester Jellesen fra Nørre Djurs Kommune i gang med forhandlingerne. En forhåndsaftale lå klar mellem Venstre og socialdemokraterne om en bred kommunalbestyrelse med Jellesen som borgmester. Det viste sig kort efter at være spildt ulejlighed, idet socialdemokraterne løb fra deres aftale med Jellesens forhandlingshold og solgte en borgmesterpost til Torben Jensen mod til gengæld at få den største del af udvalgsposterne.
Det var ikke hvad vælgerne havde bedt om, men det rører åbenbart ikke socialdemokraterne. Venstre havde også mulighed for at forhandle med Borgerlisten, men for at fremstå som en troværdigt samarbejdspartner, valgte Jellesen ikke at bryde aftalen med socialdemokraterne.
Socialdemokraterne må virkelig have en dårlig smag i munden. Hvor er troværdigheden henne, hvordan kan vi borgere i den nye kommune efter dette have tillid til, at de vil kunne drive vores kommune på en ordentlig måde.
De ca. 1700 borger, som har stemt på Torben Jensen, må have det meget dårligt med at have givet deres stemme til en sådan vendekåbe. En som har givet udtryk for, at han var Venstre-mand, men straks efter at krydsene var sat, skiftede mening for egen vindings skyld og overlader samtlige udvalgsformands-poster til socialdemokraterne.
Jeg, og de øvrige borgere i den nye kommune, kan ikke være tjent med at skulle have en så utroværdig person som borgmester - en mand, man ikke kan stole på. Ej heller kan socialdemokraterne være deres handling bekendt. De burde revurdere deres beslutning, gå tilbage til deres oprindelige aftale med Jellesen og fremstå som et troværdigt parti - et parti, som sammen med Venstre vil samarbejde om vækst og vilkår i vores fælles kommune. I stedet for at bage rævekager!!!

Med venlig hilsen
Direktør Linda Kusk
Medlem af Region
Midtjyllands Vækstforum

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam