Ikke en dag uden et indlæg i kommunesammenlægningsdebatten – og således også i dag. Hér er det en Ryomgård-borger, der ikke er helt enig med indlægget fra i går af Hardy Vinter om strukturdebatten set fra Midtdjurs:
”Jeg vil allerhelst bevare Midtdjurs Kommune som en selvstændig kommune, som så samarbejder med andre kommuner, men jeg har sagt, at hvis man bliver pålagt at sammenlægge kommuner, vil jeg kæmpe for og støtte Djursland Syd – Ebeltoft-Rønde-Midtdjurs-Rosenholm.
Der vil i den kommende tid komme mange bud på fremtidig kommunestruktur, og, Hardy Vinter, hér er vi jo næsten enige.
Du har Sønderhald, hvor jeg så har Ebeltoft, og det ene bud er vel ikke bedre end det andet, og andre personer har også deres ønsker til fremtiden, så der vil garanteret blive et værre rivegilde, inden kabalen, hvor stregerne skal tegnes på et nyt landkort, går op.
Du nævner V-DF-C – hér må du regne med, at de kan finde på lidt af hvert. Jeg håber, at de muligheder, der er for fremtiden, kommer ud til vælgerne.
Der skal efter min mening ikke trækkes noget ned over befolkningen, som de er modstandere af. Så det må være et flertal af vælgere, der træffer afgørelsen.
Du skriver også, der er fire driftige handelsbyer i dit forslag. Jeg går ud fra, Jeg går ud fra at du hentyder til Hornslet, Auning, Rønde og Ryomgård.
Du mener måske Kolind, som også er en god handelsby? Jeg véd, der sker meget i Ryomgård nu og fremover, så kan vi ikke blive enige om, at det er fem byer, og hvis mit forslag går igennem hos vælgerne, skal Auning byttes ud med Ebeltoft.”
Skrevet af Pauli Andersen fra Ryomgård i Randers Amtsavis fredag d. 14. november
Kilde:
rex