Tak til
 






  
05/05 2023

Mols Bjerge og Vildmosen har fælles træk

I avisen fandt vi i lørdags et interessant debatindlæg, hvor én af hovedmændene bag nationalpark-projektet i Lille Vildmose drager paralleller til dét i Mols Bjerge. Han skriver:

Så er sammenskrivningen af de syv visioner om oprettelsen af nationalparker i Danmark, herunder Lille Vildmose, kommet.
Ud over Lille Vildmose er Thy, Mols Bjerge, Vadehavet, Møn og Kongernes Nordsjælland med. Læsø er også med trods den lokale vejledende folkeafstemning, hvor et flertal af Læsøs faste borgere meldte fra og sagde nej til arbejde videre med idéerne.
Til brug for det videre arbejde er de forskellige visioner blevet gennemgået, og der er blevet foretaget sammenligninger mellem områderne.

Mest interessant er det, at der kun i tre områder har kunnet opnås fuld enighed om visionen, nemlig i Lille Vildmose, Thy og Mols Bjerge. Ifølge regeringen er enighed en forudsætning for en evt. udpegning.
I Thy var det ikke svært, idet 75% af det foreslåede areal er statsejet, men historien er en anden på Mols og i Lille Vildmose. Begge områder er præget af privat ejede arealer, selv om Aage V. Jensens Fonde ejer store arealer i Lille Vildmose svarende til cirka 32% af det samlede foreslåede areal.
Ud over den naturbevarende fond er der i Lille Vildmose en lang række private lodsejere heraf 108 landbrugsbedrifter, men kun få større landbrug. Det er derfor helt unikt, at der i Vildmose-området (pilotprojektets styregruppe) har kunnet skabes enighed om den fremlagte vision på trods af enkelte højlydte kritikeres forsøg på ben-spænd.
At det ikke kun er Vildmoserådet med repræsentanter for erhvervene – blandt andet landbrug og spaghnum-produktion – der ønsker at fortsætte arbejdet, ses af de 2.567 underskrifter til støtte for projektet, som er indleveret til minister Connie Hedegaard.

Sammenskrivningen viser, at der er store ligheder mellem projekterne Lille Vildmose og Mols Bjerge.
Naturen er helt unik i begge områder, Mols med den østjyske strandlinje og det specielle landskab skabt af opskubbet materiale, og Lille Vildmose med det nordvest-europæiske lavlands største højmose, unikke naturskove og lavvandede kyst- og havområder.
I begge områder er der landbrug, skovbrug og andre erhverv, som fortsat skal eksistere. En nationalpark uden erhverv og bosætning er ingen nationalpark – i hvert fald ikke efter danske standarder, synes rapporten at vise. Projekterne skal nemlig fremme hele befolkningens mulighed for at opleve de unikke natur- og kulturhistoriske træk i områderne – naturligvis under skyldig hensyntagen til den sårbare natur.
Et andet lighedspunkt mellem mosen og bjergene er områdernes nærhed til større byer. Danmarks anden og tredje største kommuner har hér muligheden for at få særlige naturområder lige i baghaven. Århus er kun 30 minutters kørsel fra Mols Bjerge, og fra Ålborg er der kun 45 minutters kørsel til Lille Vildmose.
Størrelsesmæssigt er de to områder nærmest identiske med 18.000 hektar på Mols og 18.100 i Lille Vildmose-projektet.

Forskelle er der dog også, idet næsten hele Lille Vildmose er fredet (99%) og udpeget som NATURA 2000-område (97%), mens dette kun gør sig gældende for en mindre del af Mols Bjerge, og så får Vildmosen næste år et nyt formidlings-center. Her skal alle de gode kræfter samles, mens vi venter på det videre arbejde med processen mod udpegning af nationalparker i Danmark.”

Kilde: Skrevet af Vildmosecenterleder, cand.mag. Bo Gregersen fra Dokkedal i Randers Amtsavis d. 10. december

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam