Ved Johannes Pedersens død skriver datteren Vita Andreasen, Løgumkloster:
Et langt og virksomt liv er levet til ende. Få dage før sin 91 års fødselsdag døde Johannes Pedersen pludseligt og uden forudgående sygdom derhjemme på Idrætsvej i Glesborg.
Johannes var rodfæstet i sin djurslandske hjemegn og sin familie. Han var hele sit liv meget bevidst om, hvor meget det betød for ham at være opvokset i en søskendeflok på 10. Fem søskende er nu tilbage af den store flok. Samtidigt med, at han var en dygtig bonde, foretagsom og ofte foregangsmand, så fulgte han altid med i det, der foregik lokalt, men også ude i den store verden. Han havde udblik, men samtidigt havde han øje for den enkelte, og han følte et særligt ansvar for den svage. Min far var et klogt, ærligt og retskaffent menneske, han bedrev aldrig tiden med at sige noget negativt om et andet menneske, så ville han hellere tie.
Han blev født under 1. Verdenskrig, men særligt 2. Verdenskrig kom til at indgå i hans historie. For efter et højskoleophold på Tommerup Højskole blev han bestyrer på Frisenhøj tæt på hans hjem på Laen Mark. På Frisenhøj opholdt tyskerne sig, her havde de deres vagtposter og bunkers på grund af den høje beliggenhed. Disse tidlige erfaringer glemte han aldrig, og det betød, at han hele livet fulgte nyhederne hver eneste dag. Midt under 2. Verdenskrig blev han gift med datteren fra Frisenhøj Kirsten Friis. Sammen købte de i Robstrup ved Grenaa gården Bakkely, senere Hjørnebo, for derefter at flytte tilbage til deres fælles hjemegn Laen og Glesborg. Hjemmet her drives i dag videre af den yngste søn.
Livssynet og menneskesynet havde han med sig hjemmefra, men han han tog det også til sig de 5 måneder på højskolen. Helt selvfølgeligt tog han ansvar for andelsforeninger og bestyrelsesarbejde, også fordi han havde lyst til det og talent for det. Derfor var han aldrig kun optaget af sit eget, der var ellers nok at have øje for med de 6 børn, der var kommet til. Alle skulle have realeksamen og hjælpes godt på vej - både drengene og pigerne. Han lod sig villigt bruge i mange sammenhænge lokalt. Og helt naturligt var det for ham og Kirsten at være en del af Indre Missions
arbejde og søndagens gudstjeneste.
De fik lov til at blive gamle sammen. Og gennem alle de mange år nød de at samle familie og venner omkring sig, således også da de på Kirstens 80 års fødselsdag fejrede diamantbryllup med de mange børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn og søskende omkring sig. Bisættelsen foregik tirsdag den 3. juli i Glesbog Kirke. I stor respekt og med stor taknemmelighed: Æret være hans minde.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023
