Mindeord over Christina Holst Jakobsen, 5. kl. på Ørum Skole
Onsdag d. 29/8 startede som en helt almindelig dag. Christina var i skole som alle andre dage. I sidste time skulle klassen fejre Monikas fødselsdag og lege navne-leg. Monika og Christina var ved tavlen og skulle få alle på plads igen. Det var en rigtig sjov leg, hvor Christina og Monika lavede sjov og ballade, og hele klassen morede sig herligt. Christina var i sit es - der var gang i den. Det er det billede, som vi alle har af hende. En festlig, sjov pige, der elskede at lave fis.
Da Christina kom hjem, skulle hun, Nikolaj, Emma og Emil på æblerov. Endnu engang skulle der være gang i den. Ungerne drønede af sted - de skulle ikke opdages. Og så i et splitsekund viste verden sig fra sin mest ubarmhjertige side. Christina blev ramt af en bil, da hun ville over vejen. Bilisten havde ikke en chance for at undvige hende.
Christina blev hårdt kvæstet og kom ikke til bevidsthed igen. Fredag aften sov hun stille ind på sygehuset. Christinas livslys blev pustet ud - men i vore hjerter vil hun altid lyse op. Vi vil mindes en dygtig og flittig pige, der spredte liv og glæde omkring sig. I skolen, på håndboldbanen og hjemme. Christina elskede at være sammen med mennesker og var social i ordets bedste betydning. På et tidspunkt spurgte Åstrups håndboldtræner Christinas forældre, om ikke hun ville spille derinde, med det store talent hun havde. Da forældrene nævnte dette for Christina, afviste hun det med det samme - hun ville spille sammen med de andre piger i Kvik Ramten.
Christina var ambitiøs på håndboldbanen og ville være verdens bedste håndboldsspiller. Hun ville på Randers Håndbold College. Hendes store forbillede var Kathrine Fruelund, som hun blev fotograferet sammen med. Men på trods af sine ambitioner og store evner - ja, så kom hensynet til holdkammeraterne i første række. Og hun spillede ikke bare på sit eget hold. Manglede de større piger en spiller, så trådte hun til. Også drengene kunne hun hjælpe. Også de nød at spille med Christina. Det var værre for modstanderne på det andet drengehold. De blev sure, når hun scorede. Selv herresenior tilbød hun at hjælpe; men da sagde far stop. Hun var også altid positiv og opmuntrende i forhold til de yngre spillere i Kvik Ramten. Når de små øvede sig, roste hun dem og bakkede op.
Christina vil vi huske som en kærlig og betænksom pige. Når vi på skolen skulle have ferie, skulle lærerne altid have et knus. Hver morgen fik buschaufførerne i skolebussen et stort smil og et godmorgen fra Christina. Man kunne simpelt hen ikke undgå at komme i godt humør, når man mødte Christina.
I Fjellerup havde hun mødt en ældre dame, Laura, til børn/ældre. Christina og nogen af hendes veninder syntes, det var synd for hende, at hendes familie boede på Sjælland. Så de besøgte hende jævnligt - og så tog de også lige opvasken.
Men Christina var også en stor drillepind, hvilket både kammerater og lærere på skolen ofte har oplevet. Hun var altid god for en frisk bemærkning; men aldrig ondskabsfuld og altid med et glimt i øjet. Da hun gik til svømning i fritiden, lykkedes det hende hver eneste gang at skubbe sin svømmetræner i vandet. Bare et øjebliks uopmærksomhed - ja, så røg hun i baljen. På samme måde derhjemme. Hvis far, bedstefar eller onkler rejste sig fra deres stol et øjeblik - ja så indtog hun pladsen.
Det er alt for kort tid, vi har nået at kende Christina. Men vi er evigt taknemmelige for de godt 5 år, vi har haft glæde af hendes smittende humør og hendes lyse sind her på skolen.
Jeg er sikker på, at hun har det godt hos Gud nu. Hun sidder ikke på en sky og kigger ned på os. Nej, hun hopper rundt fra sky til sky og sætter liv i kludene.
På Ørum Skoles
personales vegne
Karsten Refsgaard
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023
