Torsdag d. 13. december lå et brev fra en elev på inspektørens kontor, hvori der stod:
»Carl-Aage, jeg ville ønske du var her lidt endnu - nej, jeg ville ønske du ville være her altid«.
Onsdag d. 12. december blev skoleleder Carl-Aage Lykke Laustrup alt, alt for tidligt revet bort fra denne verden, fra familien, vennerne og fra Grenaa Østre Skole ved et solouheld på vej hjem fra arbejde. Carl-Aage trådte sine barnesko i Brabrand, levede som ung i Århus og tog sin Dorte med til Ribe for at gå på Ribe Statsseminarium og uddanne sig til lærer med liniefagene biologi og fysik. Her levede den unge seminarist i kollektivistisk/praktisk stil med sine medstuderende, så meget at han og Dorte med et andet par besluttede at de ville bo sammen, og de unge par købte et »Folkevognsrugbrød« og drog ud i verden for at søge arbejde.
Valget faldt på Grenaa i 1977, hvor de 4 blev ansat ved 3 forskellige skoler. Carl-Aage og Dorte blev gift, og de stiftede familie. Carl-Aage blev først ansat som vikar på Mølleskolen, senere som lærer, hvor han blandt andet underviste i biologi, hvor det for Carl-Aage var en selvfølgelighed, at man skulle holde geder i forbindelse med undervisningen af børnene.
Ambitioner var et af kendetegnene ved Carl-Aage, og han blev da også snart viceinspektør på Mølleskolen med ansvar for vikardækning, hvilket Carl-Aage altid siden omtalte som et stort og meget krævende arbejde. Nye udfordringer krævedes og han forlader lærergerningen for at arbejde på Den Kommunale Højskole som kursusplanlægger, hvor han var meget respekteret.
For tretten år siden fik Carl-Aage stillingen som skoleleder på Grenaa Østre Skole.
For ham et ønskejob - for alle vi andre et stort held. Østre Skole blev Carl-Aages skole i et og alt. Han arbejdede på alle måder for skolen. Carl-Aage ledede skolen meget dygtigt, ansvarsfuldt og med stort overblik.
Der blev under hans ledelse »sat mange skibe i søen«. Så mange, at det for andre kunne være svært at følge med, hvor de fleste synes bedst om kosmos, syntes Carl-Aage at befinde sig bedst i kaos og med »mange bolde i luften«. Carl-Aage traf dog aldrig beslutninger uden først at have hørt andre implicerede parter. Han ville have en skole, der kunne alt det de andre skoler ikke kunne, frem for alt en skole hvor alle kan føle sig trygge - en mobbefri skole. Han ledede i tillid til sine medarbejdere og var meget omsorgsfuld over for hele personalet. Carl-Aage lyttede til alle om stort og småt. Han levede med i alle de ansattes sorger og glæde, han frydede sig når nogen fik barnebarn eller købte ny bil, han græd med, når nogen mistede en hund, ingen følte sig tilsidesat. Carl-Aage havde tid til alle, og han fandt altid plads i hans ellers meget overbookede kalender til at komme til fødselsdag, spilleaftener eller jubilæer. Det lå også Carl-Aage ved disse begivenheder meget på sinde, om der var nogen, der havde en tale, et underholdende indslag eller en sang med, var der ikke det, tog han altid initiativ, talte eller spillede og sang.
Carl-Aage var lidt af en kamæleon, han kunne »hyle med de ulve han var sammen med«. Han viste altid interesse for alting og var utrolig nysgerrig, men meget alvorlig, når han talte med mennesker, for ham er vi alle lige.
Alle ideer er gode syntes Carl-Aage og han ville gerne være med og se alt, hvad der foregik på skolen - »Kald lige på mig, så kommer jeg og tager billeder« - Carl-Aage var ansat som leder, fotograf, journalist og trykker på sin egen lille avis, ØSTERS. Han stod for skolekomedier, sang, musik til afslutninger, skolefester og andre begivenheder.
Han elskede musik og havde da også i fritiden sit eget band - »Sidste Chance«. Carl-Aage deltog i mangt og meget og var et kendt ansigt i byen og i kulturlivet. Carl-Aages absolutte stolthed var familien. Dorte, børnene, svigerbørnene og børnebørnene, hvem han efterlader sig.
Vi sørger med dem i vore sind, og vore tanker går til dem i denne tid, hvor ord som meningsløst, tragisk, uforstående og »det kan ikke være rigtigt« bliver ved med at dukke op.
Carl-Aage Lykke Laustrup var en meget elsket og afholdt mand, som fik os til at føle os elsket og afholdt. Æret være hans minde.
Personalet på
Østre Skole
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023
