Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Dyrlæge på Mols i 30 år - Ved Gunnar Bechs død



Pensioneret dyrlæge, Gunnar Bech, Holmbjergvej 25, Knebel på Mols, er død i sit hjem. Han blev 91 år. Gunnar Bech havde i ca. 30 år arbejdet som dyrlæge i Knebel.
Han stammede fra Store Heddinge på Sydsjælland og arbejdede som ung ved landbruget. Senere kom han på Landbohøjskolen i København, hvor han først uddannede sig til landbrugskonsulent og senere til dyrlæge. Da han blev gift med Erene Bech i 1950, købte han en dyrlægepraksis i Menstrup ved Næstved, hvor han virkede i ni år. Herefter flyttede de til Mols, hvor han i Knebel havde dyrlægepraksis i ca. 30 år sammen med skiftende kompagnoner. Han gik på pension i slutningen af 80'erne, da han var knap 70 år. Gunnar Bech var en meget aktiv mand - både på jobbet og i fritiden, og han forstod at holde sig i vigør op i en høj alder. Især badminton havde hans store interesse, og udover at spille selv var han i mange år træner for børn og voksne i Mols Hallen. Gennem årene deltog han i flere kurser på Voksenundervisningscentret, og han var åndsfrisk til det sidste.
Siden 1962 havde ægteparret boet på Holmbjergvej. Han efterlader sin hustru gennem 58 år, Erene Bech, to døtre, en søn og seks børnebørn.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam