Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Den sidste af 14 søskende



Fhv. amtsvejmand, Christian Hylbæk Christensen, Rønde Plejehjem, tidligere Ebeltoftvej i Tåstrup, er død på plejehjemmet. Han blev 95 år. Christian Hylbæk Christensen var landmandssøn fra Thorsager, hvor han voksede op som nr. 10 i en søskendeflok på 14. Som otte-årig blev han sendt ud at tjene på en nabogård, og som ung arbejdede han på flere gårde på egnen.
I 1934 blev han gift med Elna Sofie Pedersen. Efter et år i Silkeborg bosatte de sig på Ebeltoftvej i Tåstrup ved Feldballe. I 1936 blev Christian Hylbæk Christensen amtsvejmand i Randers Amt, og her arbejdede han i næsten 30 år. Efter en pause på grund af helbredsproblemer fik han et nyt job. Det var på Grenaa-værket, hvor han arbejdede frem til 1969. Christian Hylbæk Christensen beskrives som en beskeden og tilfreds mand, der var vellidt. Familien og hjemmet betød mest for ham, og han interesserede sig for politik. Han var ved sin død æresmedlem af Socialdemokraterne i Rønde. Efter 30 gode år sammen i deres otium døde hans hustru, Elna Christensen, for ni år siden.
For tre år siden kom Christian Hylbæk Christensen på Rønde Plejehjem. Han efterlader to døtre, to sønner, otte børnebørn, 16 oldebørn og seks tipoldebørn. Han var den sidstlevende i søskendeflokken på 14.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam