Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grøntsager var hans speciale



Fhv. gårdejer, Svend Aage Mogensen, Svalevej i Assentoft, tidligere Gjerrild, er død på Randers Sygehus. Han blev 90 år. Svend Aage Mogensen havde i 53 år drevet en landejendom ved Gjerrild, hvor han de sidste mange år havde produktion af grøntsager som sit speciale. Han var født i 1917 på »Stenløkkegaard« i Gjerrild. I hele sin ungdom hjalp han til hjemme på gården bortset fra en periode, hvor han var ude at sejle med skoleskibet »Georg Stage«. I 1939 blev han gift med Clara Jensen, der stammer fra Ålestrup i Himmerland. I 1940 byggede de en landejendom, »Troldhøj«, på Troldhøjvej ved Gjerrild, som var på 18 tønder land. De første år havde de et alsidigt landbrug med kornavl samt køer og grise, men senere specialiserede de sig med dyrkning af grøntsager i stor stil. Det var bl.a. kartofler, blomkål, porrer og løg, og næsten hver dag kørte Svend Aage Mogensen med grøntsager til auktionen i Århus, hvor de blev solgt. I en del år havde de også hønseavl med flere hundrede høns. Svend Aage Mogensen blev kendt for sin store interesse for og evne til at fremavle grøntsager af fin kvalitet, og han gjorde hele tiden en indsats for at dygtiggøre sig med sit speciale. Han og hustruen var på flere udlandsrejser, bl.a. til Frankrig og Holland, for at studere grøntsager. I sine yngre år var han aktiv i Gjerrild Idrætsforening, hvor han i en periode havde formandsposten. Ellers helligede Svend Aage Mogensen sig arbejdet og familien, og han var kendt som en rolig og beskeden mand. I 1993 blev landejendommen på Troldhøjvej overtaget af en nabo, og han og hustruen flyttede da til et hus på Flintevej 10 i Assentoft. For nogle år siden kom de på plejehjemmet på Svalevej i Assentoft. Han efterlader sin hustru gennem 69 år, Clara Mogensen, to døtre, som bor i Assentoft og Hillerød, en søn i Randers, syv børnebørn, 12 oldebørn og en søster i Gjerrild.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam