Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Døde kort før 100 års dag



Pensioneret sygeplejerske, Gudrun Lydia Jensen, Plejehjemmet Violskrænten i Grenaa, er død på plejehjemmet. Hun blev 99 år. Gudrun Lydia Jensen, der om et halvt år ville være fyldt 100 år, var enke efter bageribestyrer Valdemar Jensen, som døde for 32 år siden. Gudrun Lydia Jensen, der havde pigenavnet Hougesen, var født i 1908 i Svendborg. Som ung tjente hun et par år i huset i Svendborg, inden hun begyndte på sygeplejegerningen. Efter et ophold på Testrup Højskole ved Århus blev hun i 1929 sygeplejeelev på Grenaa Sygehus, hvor hun var uddannet som sygeplejerske i 1932.
1. november 1933 blev hun gift med bageribestyrer Valdemar Jensen, som i 1921 havde startet Fællesbageriet i Lillegade 32 i Grenaa. Ved giftermålet stoppede Gudrun Lydia Jensen som sygeplejerske og blev hjemmegående. Hun hjalp til i bagerforretningen og passede de to børn, der voksede op i hjemmet. Efter en pause på 14 år genoptog hun sygeplejegerningen i 1947 på Grenaa Sygehus, hvor hun virkede i 11 år til 1958. Herefter blev hun afdelingssygeplejerske på Dalstrup Plejehjem ved Grenaa, der havde psykiatriske patienter. Hun arbejdede på Dalstrup Plejehjem i 20 år til 1978, da hun gik på pension som 70-årig. To år forinden, 30. oktober 1976, havde hun den sorg at miste sin mand, Valdemar Jensen, der var 15 år ældre end hende. Han havde i 40 år frem til 1961 drevet Fællesbageriet i Lillegade.
Gudrun Lydia Jensen var stærkt engageret i sit arbejde som sygeplejerske, og efter hun holdt på plejehjemmet i 1978, var hun meget hjælpsom over for ældre i Grenaa, der havde det svært. I det hele taget havde hun et stort hjerte for de svage i samfundet, som hun viste megen omsorg.
I fritiden interesserede hun sig for musik og spillede orgel og mandolin derhjemme. Hun var med i et sangkor i pinsemenigheden i Grenaa, hvor hun også spillede mandolin. De sidste 14 år var Gudrun Lydia Jensen selv afhængig af hjælp på grund af gigt, men ellers var hun åndsfrisk op i en høj alder indtil for ca. et år siden, da hun blev lidt livstræt. Efter at have boet på Lupinskrænten 104 kom hun for 16 måneder siden på Violskrænten. Hun efterlader en datter i Grenaa, pensioneret sygeplejerske Tove Tofteng, en søn, pensioneret bager Flemming Jensen, seks børnebørn og 12 oldebørn.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam