Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

En myndig og respekteret kørselsleder hos Thorfisk (Ved Arne Sørensens død)



Fhv. kørselsleder, Arne Sørensen, Gyvelbakken 1, Grenaa, er død i sit hjem efter kort tids sygdom. Han blev 62 år.
Arne Sørensen havde i 27 år arbejdet hos Thorfisk i Grenaa, hvor han var en myndig og respekteret kørselsleder. Han var født 6. august 1945 i Gjerrild by og flyttede som barn med familien til Grenaa.
Som 16-årig kom han i lære i C. Poulsens isenkræmmerforretning i Storegade i Grenaa (nu Inspiration), hvor han blev uddannet som isenkræmmer. Herefter arbejdede han knap et år som isenkræmmer i Kiel i Tyskland og i isenkræmmerforretninger i Jylland i nogle år. Da han vendte tilbage til Grenaa, blev han ansat som kontorassistent på Grenaa Værket, en pumpefabrik, hvor han var, indtil den lukkede. I 1971 blev han gift med Inge Marie Juul fra Grenaa.

Dirigerede chauffører rundt i hele Europa

Som 33-årig, i 1978, kom Arne Sørensen til Thorfisk på Grenaa Havn, hvor han efter kort tid som kontorassistent fik det ansvarsfulde job som kørselsleder, hvor han stod for udsendelse af chauffører med kølebiler til store dele af Europa. Det var en stilling, som krævede hårdt arbejde, overblik og præcision, når han skulle dirigere chaufførerne med de store og lange transporter, og det blev ofte til overarbejde og weekend-arbejde.
I 2005 valgte han som 60-årig at gå på efterløn. Han havde herefter håbet at få mange gode år sammen med sin hustru i deres tredie alder, men sådan skulle det ikke gå. Han blev ramt af sygdom. I fritiden havde han tidligere været en ivrig jæger og dyrket lystfiskeri fra sin båd, som han sejlede ud med fra Grenaa Havn. Han havde også et lille hus på lystbådehavnen, hvor han ofte opholdt sig sammen med familien, og i det hele taget betød familien og hjemmet meget for ham.
Arne Sørensen beskrives som en arbejdsom og bestemt mand, der havde haft et hårdt arbejdsliv, og både på jobbet og derhjemme gik han meget op i, at tingene var i orden.
Han efterlader sin hustru gennem 37 år, Inge Marie Sørensen, to sønner, der bor i Grenaa og Randers, et barnebarn og en søster i København.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam