Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ved Jesper Laursens død

Pilot og vildtforvalter Jesper Laursen, Fortuna Caden i Californien, USA, men tidligere Grenaa, er død efter et kort og ondartet sygdomsforløb. Han blev kun 41 år.

Jesper Laursen er født og opvokset i Grenaa sammen med sine tvillingesøstre Lone og Lotte. Han har altid været glad for sport, og var i sine unge dage en ivrig og habil badminton-spiller. Da han var færdig med skolen kom han i lære som skytte-elev - det, som i dag hedder vildtforvalter. Det tog 4 år, hvor han var rundt på forskellige godser. Det sidste af de fire år foregik på Kalø Jagtskole. Efter et år ved militæret rejste han til Australien i et års tid, hvor han prøvede lidt af hvert - og et ophold, som var en fantastisk oplevelse for ham. Det gav ham lyst til at se mere af verden, og han rejste til USA, hvor en søster var au-pair i San Francisco. Der blev han forelsket i en pige, og blev hængende. Efter en tid måtte han beslutte sig for enten at rejse hjem, eller finde et job. Han valgte det sidste, og han startede derfor på en uddannelse som helikopterpilot. Den fuldførte han og arbejdede først som flyveinstruktør, og senere var han i Columbia hos et stort helikopter-firma, som fløj træ ud af de store og uvejsomme skove. De var også på brandslukningsopgaver i hele USA ved de store katastrofebrande, som tit hærger på disse breddegrader. Jesper Laursen arbejdede for dette firma i 10 år, og arbejdede undervejs i mange forskellige stater, blandt andet Alaska. Han havde også arbejdsopgaver i Chile og Peru. I år 2000 giftede hans sig med Amanda, og de fik to børn, Emily og Alexander, som nu er hhv. 6 og 3 år. I 2006 flyttede de til Texas, hvor de dog aldrig fandt sig til rette, hvorfor de flyttede tilbage til Californien. Han havde i den forbindelse fået et nyt job, hvor han fløj ambulance-flyvning. Han var en dygtig pilot og var højt værdsat - både som kollega og ven - hvilket Jesper Laursens nærmeste har fået mange beviser på under hans sygdomsforløb og alt for tidlige død.
Hans store fritidsinteresse var flugtskydning, hvor han vandt mange fine præmier og også fandt sig mange trofaste venner i store dele af USA. Han har altid haft ruhårede jagthunde, og opdrættede flere kuld hvalpe, som blev meget efterspurgte i USA. I december 2007 fik han konstateret en ondartet kræft, som han kæmpede forgæves imod. Men som han selv sagde havde han levet livet fuldt og helt i de år, han fik tildelt. Efter et smertefuldt og umenneskeligt sygeleje sov han stille ind i sit hjem i Fortuna Caden den 24. juni 2008 med sine kære omkring sig, 41 år gammel. Jesper Laursen efterlader sig ægtefælle, børn, forældre, søskende og familie i øvrigt.
h.d.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam