Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Mindeord om Mads Brath

Efter Ebeltoft-advokaten Mads Braths nylige død har en kollega skrevet følgende:

”Advokat Mads Brath er død.
En god ven og kollega, ærkeebeltofteren og det inkarnerede familiemenneske Mads Brath er helt uventet og chokerende afgået ved døden tirsdag d. 28. oktober 2008.
Mads var født i Ebeltoft og har, bortset fra en afstikker til Aarhus, hvor han i 1973 blev juridisk kandidat, altid boet hér og endda på den samme adresse.
Han var søn af Svend Aage og Gerda Brath, som drev advokatvirksomhed i byen, og som successivt var byrådsmedlemmer i Ebeltoft Byråd.
Denne opvækst kom til at præge Mads særligt på det faglige niveau, medens hans interesse for politisk virksomhed var noget mere afdæmpet, hvis man ser bort fra hans aktiviteter i forbindelse med bevarelse af det historiske Ebeltoft og områdets natur.
Mads var indbegrebet af et socialt menneske. Han opnåedee således under studieårene i Aarhus at få en meget stor vennekreds, som han indtil sin død bevarede og havde jævnlig kontakt med.
Efter at Mads blev gift med Lene og fik døtrene Sofie, Anne og Charlotte, foregik en stor del af de sociale aktiviteter sammen med familien, men han forsømte ikke foreningslivet, hvor han i størstedelen i perioder virkede som bestyrelsesmedlem.
Efter kandidateksamen var det ikke hans intention at blive tilknyttet advokatvirksomheden i Ebeltoft, men da hans far pludselig døde i 1973, følte han, at det var hans pligt at vende tilbage til Ebeltoft for at drive familievirksomheden videre.
Dette har han næppe på noget tidspunkt fortrudt, og virksomheden udviklede sig da også gennem årene både gennem organisk vækst og fusioner.
Der har altid stået stor respekt om Mads` faglige virke både blandt klienter, som kom igen og igen, og kolleger og andre samarbejdspartnere. Mads var nemlig udover sin store faglige kompetence meget omhyggelig med sit arbejde, og han havde et tillidsfuldt forhold til alle, han havde kontakt med på det faglige niveau, uden på noget tidspunkt at miste détn integritet, som kræves af en advokat.
I RET & RÃ…D Djursland er Mads allerede dybt savnet som menneske, ven og advokat.
Vore tanker går til Lene, Sofie, Anne og Charlotte og øvrige familiemedlemmer. For dem er savnet næsten ubærligt.
Æret være Mads Braths minde!”

Skrevet af advokat Michael Sesler fra RET & RÃ…D Djursland i Aarhus Stiftstidende d. 2. november

Kilde: Aarhus Stiftstidende

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam