Dorthe Friis Pedersen, Møgelbjergparken 47, Grenaa kan mandag den 3. september 2007 fejre 25 års jubilæum hos Aker Seafoods Denmark A/S.
Dorthe startede i 1982 i pakkeriet hos det daværende Thorfisk, hvor man pakkede en lang række forskellige fiskeprodukter. Dorthe var beskæftiget i pakkeriet helt frem til 1995, hvor hun skiftede sit daglige virke til den dengang nyetablerede afdeling Frisk Fisk. Dorthe er i dag ansat i Frisk Fisk-terminalen, hvor sidste hånd lægges på de færdige produkter, inden de bringes ud til de danske supermarkeder i virksomhedens egne kølebiler.
Aker Seafoods Denmark A/S har i Dorthe en god og stabil arbejdskraft, som er værdsat af såvel kollegaer som ledelse. Fritiden tilbringes med familien - og meget gerne i campingvogn på en af landets campingpladser. Virksomheden ønsker Dorthe tillykke med jubilæet.
Kilde: Grenaa Bladet
sof