Arne Hansen, Glesborg, fylder 60 år d. 12. december 2007. Han er født i Glesborg som den sidste af en søskende-flok på 6.
1965: Realeksamen/revisorelev hos Mogens Bager, Grenaa.
1968: Soldat/telegrafist.
1969: JAK Banken Middelfart/Grenaa.
1970: Revisor assistent i Randers.
1971: Revisorassistent hos Finn Lassen, Revisionskontoret Grenaa, hvor han i 1976 bliver medindehaver og Registreret Revisor.
2003: Torben Thomsen bliver nu kompagnon (i stedet for Finn Lassen, som gik på pension). Firmaet har senere fusioneret med Kvist & Jensen A/S. Firmaet beskæftiger 12 medarbejdere og flytter til nye lokaler primo 2008.
Arne har i årenes løb udført et stort arbejde på frivillig basis. Bl.a. som kasserer i Glesborg Vindmøllelaug, Glesborg Forsamlingahus, Hegedal Vandværk, menighedsrådet for Fjellerup/Glesborg, Dansk Røde Kors, og sidst men ikke mindst via sine 27 år i Nørre Djurs Håndbold Klub.
I fritiden er Arne en rigtig »handy man«. Han har bl.a selv bygget 3 sommerhuse, og er som erfaren mand udi håndværksmæssige projekter god at gæste. Han giver nemlig gerne gode råd og praktisk hjælp til familien.
Arne slapper af ved at gå i skov og på strand. Samt via ferierejser. Grønland står nok hans hjerte særligt nær. Han har således mange rejseplaner for de næste mange år.
Kilde: Grenaa Bladet
sof