Afdelingsleder Anne-Mette Andersen kan den 11. april 2008 fejre 25 års jubilæum hos Sapa Profiler A/S.
Anne-Mette startede som receptionist, men blev i 1985 overflyttet til markedsafdelingen som markedsassistent. Siden starten af 2000 har Anne-Mette været afdelingsleder for Intern service, hvor hun har ansvaret for reception, kantine og pedelfunktion samt indkøb af forskellige serviceydelser.
Fritiden bruges bl.a. på løb, spinning og golf. Desuden er hun vicepræsident i Grenaa Soroptimistklub, ligesom hun tager aktivt del i Vækstgruppen Grenaas arbejde.
Anne-Mette er en yderst engageret, loyal og stabil medarbejder, der er særdeles afholdt af ledelse og kolleger.
Dagen fejres ved en indbudt reception fredag den 11. april med familie og kolleger på Sapa Profiler.
Kilde: Grenaa Bladet
sof