Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kurt kom forbi....Kurth!



I sidste uge var der minsandten også igen fokus på Nørre Djurs, da det populære ugentlige indslag i TV-avisen på TV2 Østjylland, "Kurt Kom Forbi" med journalist Kurt Strand, hvori han protrætterer usædvanlige personligheder og skæbner, lagde vejen omkring Rimsø Præstegård. Det skyldes naturligvis, at der hér bor en mand med mange jern i ilden, nemlig pastor Kurth Carlsson.
Kurt Strand tegnede et utroligt varmt og ikke-sensationspræget portræt af den særegne pastor, der har så mange "skibe i søen", at det nok kunne tage pusten fra de fleste. Udtrykket "ildsjæl" kan dårligt dække dén iver og arbejdsindsats, som Kurth Carlsson lægger for dagen i sit daglige liv med opdræt af duer, høns og påfugle samt ikke mindst heste. At han derudover fungerer som sognets præst (og også træder til, når der mangler en afløser i nabosognene) blev der også fortalt om, og også om en omfattende foredragsvirksomhed.
Når man så hertil lægger, at Kurth Carlsson har opkøbt og på det flotteste restaureret dele af 3 gårde i nabolandsbyen Emmelev samt driver opholdssted for sentudviklede unge, ja, så kan man vist roligt bruge betegnelsen "multi-menneske" om den travle pastor. I korte interview-stumper fortalte den travle præst med både lune og et selvironisk glimt i øjet om sig selv og sine mange aktiviteter på en måde, så han heller ikke selv gik ram forbi, når det drejer sig om resultaterne af de mange anstrengelser.
Pastor Carlsson har i flere år haft store planer med sine gårde, men indtil videre er det kun lykkedes at få den ene i sving, nemlig Vestergård, og det er uden for hans eget regi med en foreløbig udlejning til en institution. Men efter en særdeles flot omtale i bladet Helse for nylig ser det endelig ud til, at der er ved at gå hul på hans drøm om at lave Margrethehøj til et refugium for langvarigt syge eller måske folk med stress, der har brug for i en periode at trække sig tilbage fra "al verdens vrimmel". Hér har foreløbig 10 mennesker vist interesse for et ophold, fortæller pastor Kurth Carlsson til Nørre Djurs NetNyt.
Skrevet af Rex

Kilde:

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam