Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Afsluttende bemærkning til Michael Præstholm!

Grenå Bladet:
I Grenaa Bladet den 13. januar gør Michael Præstholm det synspunkt gældende, at han ikke kan vente til jeg af naturens orden bringes til tavshed: »Du er så langt ude, at du skal stoppes nu!«, skriver MP.


Det kan vistnok kun opfattes som en trussel på livet! For MP er næppe så naiv at tro, at de grundholdninger et menneske ud fra den pågældendes sociale virkelighed er nået frem til, og har arbejdet for et langt liv igennem, lader sig ændre af nogle for min bevidsthed primitive hyldestartikler til de frie markedskræfter?
Uanset hvilken af de to muligheder MP forestiller sig, er det at ville »stoppe« en modstander et facistoidt synspunkt. Nu er martyrier i vor tids Danmark jo uhyre sjældne, men selv med risiko for et sådant, ændrer jeg ikke holdninger eller politisk ståsted! Vi er jo alle Vorherre en død skyldig.
Derimod vil jeg da gerne lade MP få den triumf at stoppe mig i denne omgang. Som årene går må man stadigt mere økonomisere med tid og kræfter, og jeg har i den sag, der er årsag til, at MP er kommet på banen - den uanstændige måde som skraldemændene bliver behandlet på - gjort mine synspunkter gældende, ligesom jeg ud fra denne sag har draget nogle forlængede linjer. Jeg har så haft den for mig tvivlsomme »tillægsgevinst« at stifte bekendtskab med MP’s stærkt højrevendte synspunkter. Såvel disse som mine er der, og bør der, også i fremtiden være plads til i vort demokratiske samfund. Så denne debat er for mit vedkommende slut i denne omgang.
Andre for mig væsentligere ting kalder på min indsats. I bedste fald håber jeg nogle gange endnu at komme på boghandlerens disk. Den næste produktion er allerede i trykken. Jeg varetager desuden de retræteposter jeg har i fagbevægelse og det politiske liv i øvrigt. Agter - hvis da ikke MP gør alvor af sin trussel - at gøre en indsats for Folkebevægelsen mod EU til det forestående valg til Europaparlamentet. Primært arbejder jeg dog med det, der fra min tidligste ungdom har været mit livs »spor nr. 1«, afholdssagen, og samme »spor nr. 2«, freds- og militærnægterarbejdet.
At jeg på et senere tidspunkt atter vil tage ordet i en anledning som de nævnte, vil jeg ikke udelukke. Til gengæld tør jeg ikke love, at jeg atter vil svare Michael Præstholm.

Med venlig hilsen
Henning Sørensen
Forfatter og fhv.
skraldemand
Irisvej 17
8500 Grenaa

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam