Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fælles-kirkelig vandring i Grenaa den 23. januar

Grenå Bladet:
Af Stig Holsting
Det er blevet en god tradition, at de kristne kirker samles til fælles bøn på tværs af alle forskelle, idet ingen vel betvivler, at bønnen, henvendelsen til Gud, er hævet over ethvert kirkeligt tilhørsforhold.


I et stadig mere multireligiøst samfund, hvor ikke-kristne religioners nærvær er blevet et almindeligt indslag i vores hverdag, stiller det stadig større krav til os kristne om at vise i praksis, hvad vores tro betyder for os i hverdagen og ikke mindst, at alle kristne kan samles i troen på Kristus.
For tredje år i træk vil de tre repræsenterede kristne kirkesamfund i Grenaa, Pinsekirken, Den Danske Folkekirke og Den Katolske Kirke gå sammen om en såkaldt kirkevandring i den internationale »Økumeniske bedeuge for de kristnes enhed«, hvor man på tværs af den konfessionelle kirkeadskillelse ønsker at finde sammen i bøn og sang, for på den måde at imødekomme alle kirkers Herres ønske om enhed i kærlighed. I år vil arrangementet foregå under citatet fra Johannesevangeliet, hvor Jesus siger »Min fred giver jeg Jer«.
Kirkevandringen 2004 vil foregå fredag den 23. januar og begynde kl. 17 i Folkekirkens Sankt Gertruds Kirke på Torvet i Grenaa. Her vil pinsekirkens præst Ole Kauczki byde velkommen og forestå fællesbønnen. Herfra går man videre til Pinsekirken, Østergade 37, hvor pater Herbert Krawczyk fra den katolske kirke forestår bønnen. Efter læsning og sang går man til den katolske Sct. Clemens Kirke på Thykiersvej, hvor pastor Lene Højholt fra folkekirken vil forestå andagten. Til slut vil de tre præster sammen med pater Charles Edwards fra den katolske kirke og pastor Karen Margrethe Kristensen fra Gjerrild lyse velsignelsen over deltagerne. Den musikalske ledelse forestås af organist Peter Arendt.
Ved vandringen mellem de tre kirker vil man synge nogle økumeniske salmer efter udleverede blade medens man vil bære lys, som kan købes på stedet.
I erkendelse af, at åndens forening er det centrale, skal det ikke skjules, at det sociale samvær også betragtes som vigtigt. Derfor vil deltagerne blive indbudt til et mindre traktement til den beskedne sum af 20 kr., for at man under mere tvangfrie former vil kunne nyde hinandens samvær. Dette indtages i Kirkecentret Storegade 6.
Det er arrangørernes håb, at mange ligesom de foregående år vil slutte op om denne fælleskirkelige kirkevandring som en manifestation af, at den fælles tro på kærlighedens Gud formår at række langt ud over enhver konfessionel adskillelse.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam