Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kontraktstyring og skolebestyrelserne!

Grenå Bladet:
Jeg hilser det velkomment, at Grenaa Kommune har besluttet at indføre kontraktstyring på skolerne.
Jeg hilser det velkomment fordi jeg tror og håber, at Grenaa Kommune samtidig har besluttet at tage skolebestyrelserne alvorligt, og uddelegere reel kompetence og indflydelse til brugerne.


I forbindelse med Dialogmødet i 2003, og senere i koordineringsudvalget for skolerne, har vi fra Østre Skole efterlyst en overordnet politisk målsætning for skolebestyrelserne i Grenaa Kommune.
Jeg går ud fra, at dette har indgået i overvejelserne i forbindelse med beslutningen om kontraktstyring og venter nu spændt på en klar politisk udmelding, om I politikere er klar til at lade Styrelsesloven for skolerne slå fuldt igennem, så kompetencen til alle andre beslutninger end økonomisk tildeling og personaleforhold bliver givet til skolebestyrelserne.
For mig at se, hænger dette naturligt sammen med indførelse af kontraktstyring, som jo i høj grad gør op med detaljestyring fra Rådhuset til fordel for politisk mål- og rammestyring.
Vi, ude på skolerne, er klar til at løfte opgaven. Vi kan og vi vil.
Vi ved hvor skoen trykker, hvor problemerne opstår og hvor tingene bliver svære. Vi har også mulighed for at tilpasse løsningerne lige præcis til vores skole. Vi kan hurtigere træffe beslutninger og rette til inden for rammerne af de overordnede politiske mål.
Det ligger også helt i tråd med strukturkommisionens forslag til større kommuner. Der bliver længere til Rådhuset, og derfor bliver det nødvendigt at styrke det demokratiske element i nærområderne omkring de kommunale institutioner.
Århus Kommune har vi jo netop set ændre en beslutning fra central til decentral.
Så kære politikere: Hvad har I tænkt Jer?
Tør I?? Vi tør godt.

Med venlig hilsen
Anni Staub
Formand for
skolebestyrelsen på
Grenaa Østre Skole

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam