Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hele fire Danmarkspremierer i Grenaa Kino den 6. februar

Grenå Bladet:
Grenaa Kino går her på tærsklen til skolernes vinterferie i uge 7 helt amok i Danmarkspremierer. Fredag den 6. februar byder den lokale biograf således på hele fire af slagsen.



Torsdag den 5. februar er således sidste chance for de lokale biografgængere, hvis man endnu ikke har nået at se den sidste film i Ringenes Herre-trilogien »Ringenes Herre - Kongen Vender Tilbage«, og ligeså er det denne torsdag sidste udkald hvis man vil nå at se den danske ungdomsfilm »Bagland«. Det er dog sideløbende med de fire nye film fortsat muligt at se både »Looney Tunes« med blandt andre Snurre Snup og Daffy Duck og »Calender Girls« med blandt andre Julie Walters og Helen Mirren.
Hvad de fire nye film på Kino’s program angår, så er der tale om tre amerikanske og en enkelt dansk.
Disney-tegnefilmen »Bjørne Brødre« er den ene af de tre amerikanske Danmarkspremierer. Denne gang foregår handlingen i tidernes morgen lige efter en istid. Historien er koncentreret omkring tre menneske-brødre, hvoraf den ældste bliver dræbt af en bjørn. Den impulsive yngste broder, Kenai, tager hævn og slår bjørnen ihjel. Det resulterer i, at De Høje Ånder forvandler Kenai selv til en børn for at give ham en lærestreg og lære ham noget om livet, broderskab og kærlighed. Kenai i bjørneskikkelse må nu flygte fra sin egen bror Denai, da han tror, at det er bjørnen, der dræbte Kenai. Kenai får hjælp til flugten og til det at leve som bjørn af bjørneungen Koda - en evigt snakkende bjørn, som aldrig kan sidde stille. Koda er på vej hen for at mødes med en masse andre bjørne ved Laksefloden, men er blevet væk fra sin mor. De møder desuden de to kugleskøre elge, Rod og Stub, som taler syngende århusiansk og som på et meget spinkelt grundlag mener, at de bliver forfulgt af en jæger, og derfor drager de med de to bjørne ud i verden.
Stemmerne i filmen er naturligvis danske, så selv de mindste kan være med.
Titlen på den danske Danmarkspremiere er »Tæl Til 100«, og den er instrueret af spillefilms-debutanten Linda Krogsøe Holmberg. Handlingen i filmen er som følger: Teenageren Thomas (Frederik Paarup) lever et liv på flugt med sin mor (Julie Carlsen). En dag ankommer de til en ny by, hvor Thomas møder Helene (Sara Olsen) og Jonas (Rumle Sieling Langdal). Thomas forelsker sig med det samme i Helene, og klassekammeraten Jonas bliver hurtigt hans bedste ven. Fremtiden tegner lys, men snart konfronteres Thomas og hans mor igen med deres fortid. Thomas skal nu vælge: Skal han gemme sig for evigt, eller påtage sig ansvar og dermed tage kampen op.
»Tæl Til 100« er en historie om nødvendigheden af venskab og kærlighed. Det er historien om en teenager-dreng, der bærer på en mørk hemmelighed, som han skal finde modet i sig selv til at afsløre. Filmen handler således om at finde sig selv og lade sig holde af - turde af lade sig elske, lukke folk ind.
I nogle af de andre roller finder man kendte navne som Troels Lyby, Anders W. Berthelsen, Nikolaj Steen og Ole Ernst.
En film af brødrene Bobby og Peter Farelly skulle være noget nær en statsgaranti for et godt grin. De står bag endnu en af Danmarkspremiererne på fredag i form af deres 6. film, »Stuck On You«, der har Matt Damon og Greg Kinnear i hovedrollerne som et brødrepar, der er lidt tættere forbundne end de fleste andre brødrepar. De er nemlig siamesiske tvillinger, hænger sammen ved hoften og er fælles om én lever, som Bob (Matt Damon) har broderparten af, og derfor ældes broderen Walt (Greg Kinnear) hurtigere end Bob. Ikke desto mindre har Walt store ambitioner om en skuespillerkarriere, og da brødrene har aftalt, at de ikke må stå i vejen for hinandens drømme, så indvilliger Bob i at tage med til Hollywood for at opsøge denne drøm. På deres vej mod berømmelsens tinder møder de ingen ringere end Cher, der får lov at spille en tyk parodi på sig selv. Farelly-brødrene har lavet film som »Dum, Dummere, Dummest« med Jeff Daniels og Jim Carrey, »Vild Med Mary« med Cameron Diaz og Ben Stiller og »Jeg, Mig og Irene« med Jim Carrey og René Zellweger. Så ved de fleste nok, hvor comedy-niveau’et ligger...!!
Og endelig er intruktøren Robert Rodriguez så klar til at præsentere den tredje udgave af Spy Kids-filmene - »Spy Kids 3D - Game Over«. Børneagenterne Juni og Carmen bliver denne gang kastet ud i en mission af nærmeste mareridsagtig karakter. Uhyggen starter, da agenternes gamle fjende, Toymaker (Sylvester Stallone), udvikler et virtual reality-computerspil kaldet »Game Over«, der er specielt beregnet til børn. Men spillet har en uhyggelig bagside. Det kan så at sige suge børnene ind i en kunstig verden, så Toymaker får fuld kontrol over dem - og da spillet hurtigt bliver yderst populært blandt alle verdens børn, udgør han snart en reel trussel mod hele Jordens fremtid. Også her tales der med danske stemmer.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam