Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Folkekirkens Nødhjælp samler ind d. 7. marts

Grenå Bladet:
Frivillige fra Grenaa samler søndag den 7. marts penge ind for Folkekirkens Nødhjælp.
Sogneindsamlingen går til hjælp til at fjerne landminetruslen for tusinder af flygtninge, der vil vende tilbage til deres jord efter krigen.


Grenaa Sogn mangler stadig indsamlere i den forbindelse, og man kan i så henseende henvende sig til Kirkekontoret, Storegade 6 i Grenaa (tlf. 86 32 14 15) - eller på tlf. 80 60 80 60, der er åbent hele døgnet).
Der samles ind i tidsrummet mellem kl. 11.30 og kl. 16.00 denne søndag den 7. marts. Selv om man ikke er hjemme på indsamlingsdagen, er der mulighed for at give et bidrag. De frivillige indsamlere har nemlig et girokort med, som de kan smide ind ad brevsprækken.
Postbutik hos Fru Jensen & Co. fra og med den 15. marts 2004
I efteråret 2003 blev der igennem Post Danmark indgået aftale om etablering af en postbutik til erstatning for den nuværende kundeekspedition i Glesborg. Og nu sker det snart!
Fra mandag den 15. marts 2004 vil postkunderne således blive betjent hos Fru Jensen & Co. Glesborg Bygade 31, 8585 Glesborg.
Åbningstiden bliver mandag-fredag kl. 10.00-17.00. På åbningsdagen den 15. marts åbnes der dog først kl. 13.00. Lørdage vil postekspeditionen være lukket - dog vil den være åben for udlevering af anmeldte forsendelser i butikkens almindelige åbningstid.
Hvad åbningstiden angår vil der være tale om en serviceforbedring, idet åbningstiden udvides med 1 1/2 time fra mandag-fredag.
Årsagen til, at Post Danmark omdanner posthuse til postbutikker er blandt andet det faldende antal indbetalinger - mellem 10-15% hvert år daler antallet af indbetalinger.
— Det betyder, at antallet af kunder på vore »egne« posthuse også falder. Af forretningsmæssige årsager er Post Danmark derfor nødt til at tilpasse omkostningerne, siger privatkundechef i Post Danmark Filialområde Øst- og Nordjylland, Jørn Møldrup Jensen, og fortsætter:
— Det samme gør sig også gældende for posthuset i Glesborg. Det betyder ikke, at der lukkes for betjening af postkunderne i Glesborg, men alene, at kunderne nu skal gå et andet sted hen. I en postbutik som hos Fru Jensen kan kunderne stort set få lavet de samme post-forretninger, som på det nuværende posthus. Det vil sige alle former for indbetalinger, udbetalinger, købe frimærker, afsende pakker og breve med videre. Endelig er det værd at bemærke, at omdannelsen til en postbutik hos Fru Jensen & Co. ingen ændringer betyder for postomdelingen i området. Afhentning af post i postboksen sker endvidere uændret i den nuværende postbygning. Fra den 15. marts vil afhentning i postboksen kunne ske i tidsrummet fra kl. 07.00 til 13.00 fra mandage til fredage samt fra kl. 07.00 til 11.00 på lørdage, oplyser Jørn Møldrup Jensen.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam