Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Oplev Tante Andante og hendes venner her i skolernes vinterferie

Grenå Bladet:
Mariehønen Evigglad, heksen fra Øland og mange andre af Tante Andantes venner kigger forbi hendes hus i Ebeltoft og vil krydre hverdagene med skøre og helt utrolige historier, ideer og workshops her i skolernes vinterferie.


Tante Andante præsenterer en række af sine nye venner fra Tante Andante-husene i Danmark og Tyskland. De har alle deres egen helt specielle historie og måde at lege og fjumse på. Hver person afholder en work-shop i løbet af ugen. I work-shoppen vil de introducere sig selv og bringe blandt andet leg, fantasi, indlevelse og morskab i fokus. Det sker med forskellige indslag, som også involverer tilhørerne. Hvad det er for nogle indslag, ja det kan vi ikke afsløre her, da det er en dyb hemmelighed indtil den enkelte work-shop afholdes. Men Tante Andante garanterer oplevelser, som ingen før har set. Disse work-shops afholdes hver dag kl. 10.00 og 14.00.
Når Tante Andantes venner ikke afholder work-shop, så vil de måske bage lyseblå kager og male gardinerne plettede og det forlyder, at de får brug for hjælp fra mandag til fredag. Her kan man prøve at lege maler, tømrer eller idemager for et par timer, for flere af områderne i huset vil gerne fornyes lidt. Man behøver kun at medbringe sin fantasi og barnlige sind.
Man må endelig ikke blive forskrækket, hvis man ser nogle af Tante Andantes venner stå helt tavse og med åben mund eller midt i en ivrig diskussion om, hvor vidt bolsjedyret bedst kan lide spejderhagl eller Kongen af Danmark. Det er nemlig således, at alle Tante Andantes venner går på det specielle Tante Andante universitet. I modsætning til så mange andre som har vinterferie, så skal »Tandanterne« i skole i uge 7 og kloges en hel masse. De bedste lærere på universitetet er nemlig de børn, som besøger Tante Andantes Hus og det at dele erfaringer og oplevelser med ligesindede. Så Tante Andante håber at se rigtig mange, som vil være med til at være gode lærere.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam