Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Anholterne følte sig dårligt behandlet i Holbergs satire

Grenå Bladet:
Af Jørgen Staunskjær, Rosenbakken 9, Grenaa
I Ludvig Holbergs heltedigt "Peder Paars" der blev udgivet 1719-1720 i fire bøger under pseudonymet Hans Michelsen, var forfatteren ude på overdrevet og på kant til at blive anklaget for injurier.


Omkring "Helten", den velfornemme kræmmer Peder Paars i Kalundborg, skrives, at Paars sejlede til Aarhus for at besøge sin fæstmø Dorothea, men undervejs lider skibbrud på Anholt. Her giver en fremmed ham oplysninger om øens beboere og forholdene her. Gudinden Avind, som har voldt Peder Paars skibbrud, anstifter et heroisk slag mellem øboerne og Paars folk/besætning. Besætningen overmandes og tages til fange. Øfogedens datter Nille forelsker sig i Peder Paars, som vakler i sin kærlighed til Dorothea i Aarhus, men ved guden Venus indgriben, overvinder han sine fristelser, hvorefter han flygter fra Anholt uden at tage Nille med. Men guden Avind sørger for at skibet kommer ud af kurs, så Paars først langt om længe lander 15 mil fra Aarhus.
I romanen "Peder Paars" udviser Holberg megen satire over personer og forhold i bl.a. retsvæsen, kirke, skoler og universitet i Danmark på den tid.
Herunder følte Anholtboerne sig dårligt behandlet når Holberg satirisk skriver at "de lever christeligt og nærer sig af vrag"
Anholts ejer Frederik Rostgaard (1671-1745) klager på Anholts vegne til Kong Frederik den fjerde (1671-1730), og anmoder konge og regering om straf og forbud mod Holbergs udgivelse i anledning af dets påståede fornærmelser imod øens beboere, som sandt at sige ikke beskrives flatterende.
Kongen, der selv havde moret sig over "Peder Paars", afviste klagen, blandt andet med den fornuftige bemærkning, at "Hvo veed, hvad udfaldet blev", hvis en nærmere undersøgelse kom til at omfatte anholternes forhold i strandingssager. Netop dette hensyn er formentlig grunden til, at mangen injurieret person afstår fra at søge rettens hjælp. En sådan sag kunne nemt blive en boomerang.
(Kildemateriale: Juristen 2003-9 og Dansk Litteraturhistorie 1946)
Forkortet og delvist omskrevet til nudansk af redaktionen

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam