Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

»Hospice på Djursland« venter blot på Århus Amts godkendelse

Grenå Bladet:
Af S. E. Christiansen
Der blev afholdt generalforsamling i foreningen »Hospice på Djursland«
den 19. februar i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.


— Det er en betingelse, at Århus Amt indgår en driftsaftale med »Hospice på Djursland« for at I kan få del i statens afsatte midler til etablering. Finansloven indeholder et årligt beløb på 20 mio. kr. til etablering eller byggeri af hospicer i Danmark, forklarede folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, og formand for Folketinget sundhedsudvalg, Birthe Skaarup, i sit foredrag i forbindelse med generalforsamlingen i Hospice på Djursland. Reelt er der tale om 24 mio. kr. for 2004, idet 4 mio. ikke blev brugt af 2003-bevillingen. Der er et stort flertal i Folketinget for at døende medborgere skal have en bred vifte af tilbud i forbindelse med livets afslutning. Foruden pasning og pleje på hospitaler og i hjemmet, skal der være tilstrækkelige med hospice-pladser. Det er beregnet, at der skal være én hospiceseng pr. 20.000 indbyggere, og det betyder, at der skal være tilbud om 30 sengepladser i Århus Amt, hvor der i dag kun er 12 pladser på Hospice Søholm. Birthe Skaarup kunne ikke forstå, at Århus Amtsråd var så træge i vendingen - herunder, at man ikke var aktive nok for at indgå driftsaftaler med bl.a. Hospice på Djursland.
— Endvidere har amterne pligt til at indgå sådanne driftsaftaler, og det er for dårligt, at landets næststørste amt ikke vil være med i denne vigtige sag. Det er også alarmerende, at der er 1.000 mennesker, som står på venteliste til hospicepladser årligt, sluttede Birthe Skaarup.
I sin beretning fortalte formanden for foreningen Hospice på Djursland, Susanne Hogrefe, Ebeltoft, at foreningen er indbudt til møde med amtets sundhedsudvalg den 3. marts, og her håber hun, at amtet vil give tilsagn om indgåelse af en driftsaftale. Hospice på Djursland er landets største hospice-støttegruppe med over 1500 medlemmer, og det må da gøre indtryk på amtets politikere, mente formanden.
Hun glædede sig i den forbindelse over den folkelige opbakning, som foreningen møder og nyder. Hospice på Djursland har deltaget i 20 arrangementer i 2003 med oplysningsarbejde og med medlemshvervning. Der havde været 10 bestyrelsesmøder, og foruden deltagelse af Kræftens Bekæmpelse, Rotary-klubberne er også Lions Club blevet deltager i arbejdet. Mange foreninger har meldt sig inde i foreningen.
— Det er bestyrelsens plan at arrangere kurser for frivillige, der ønsker at gøre et stykke arbejde i et Hospice Djursland, når det bliver etableret. Foruden faglært personale, forventes det, at familie og frivillige udgør hjælpen på et kommende hospice, sluttede Susanne Hogrefe.
Foreningens kasserer Niels Rovsing gennemgik derpå regnskabet, der viste et overskud på 126.700 kr. og en formue på 147.117. Kontingenter andrager 64.470 kr. og der havde været pengegaver på ikke mindre end 80.130 kr. og sponsorbidrag på 13.143 kr. Medlemstilgangen fortsatte, så det nøjagtige medlemstal den 19. februar var på 1572.
Bestyrelsen foreslog uændrede kontingenter med 50 kr. for enlige, 75 kr. for par og 300 kr. for foreninger og selskaber.
Nyvalgt til bestyrelsen blev Bente Frilund, Ryomgård, og Bo Lindballe, Grenaa.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam