Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Holstebro fik et »æg« af GBK’s førstehold!

Grenå Bladet:
Det var med stor entusiasme, at Grenaa Badminton Klubs Jyllandsseriehold gik på banerne til kamp mod Holstebro på hjemmebane i Grenaa, og resultatet blev også derefter med en sejr på hele 13-0 til GBK.


Selvom resultatet lyder stort, så var der alligevel mange tætte kampe. Dog blev alle sejrene hentet hjem i 2 sæt, bortset fra en enkelt, der gik over 3 sæt. Østre Hallen var velbesøgt af tilskuere, der bakkede GBK-holdet flot op.
Stillingen i rækken er nu, at GBK ligger på 1. pladsen med en bedre score end Vejgaard. Begge hold har stadig samme pointtal, og på 3. pladsen kommer Hjørring, som er GBK’s næste modstander på udebane lørdag den 6. marts.
Skagen ligger nr. 4, men kan stadig nå at være med i oprykningen, afhængig af point i de sidste 2 kampe. Det er de 3 øverste hold, der rykker op i Danmarksserien.
Desværre for Holstebro gav det store nederlag mod GBK dem en fortsat plads i Jyllandsserien sammen med St.Restrup, Team Silkeborg og Solbjerg, der nu heller ikke kan opnå tilstrækkeligt med point i de sidste kampe.
Vejgaard, Hjørring, Skagen og GBK kæmper derfor stadig om de 3 pladser til Danmarksserien. Hvis det lykkes for GBK, så er det 3. gang i klubbens historie.
GBK’s 2. hold, der spiller i serie 3, ligger pænt i midten af sin pulje, og klubbens 3. hold, der spiller i serie 4, ligger godt på en 2. plads efter Hammel.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam