Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Dyr i natten – NatZoo!!

Den store tigerpyton ligger for det meste helt stille.


Det samme gælder for fugleedderkopperne og den dødeligt giftige Puff Adder, som er skyld i mange dødsfald forårsaget af slanger i Afrika.
På falkonerscenen er der mere aktivitet. Uglen flyver lydløst for ikke at blive hørt af sit bytte, mens falken bruger meget høj fart som jagtteknik. På savannen er der lige født et zebraføl. Med vaklende skridt kommer den i gang og dier fint ved sin mor. Men hvad sker der om natten? Opfører dyrene sig anderledes end om dagen? Tirsdag og torsdag i uge 30 laver Ebeltoft Zoo & Safari NatZoo, hvor publikum ved selvsyn har mulighed for at få besvaret disse og mange andre spørgsmål. Arrangementet starter kl. 20. og varer til kl. 23. og indeholder både falkoneropvisning, oplevelser i tropehuset og safaritur på savannen. Daglig leder af Ebeltoft Zoo Jesper Stagegard siger om arrangementet: »Vi har i de sidste to år oplevet en større og større interesse blandt publikum for at få helt unikke oplevelser med hjem. Vi har derfor lavet NatZoo arrangementerne, fordi oplevelserne får et andet skær, når det er mørkt udenfor. Samtidig er der også den forskel på NatZoo og et almindeligt besøg i dagtimerne, at vi så at sige »tager folk i hånden« under hele arrangementet, så det på den måde bliver en mere intens oplevelse. I dagtimerne nyder folk at kunne bestemme over deres egen dag og vi har lagt forskellige aktiviteter ind som tilbud til familierne om ekstra oplevelser. I NatZoo bliver de ført rundt fra aktivitet til aktivitet.« Han slutter: »Da arrangementet ligger om aftenen, skal folk huske, at selvom det officielt er sommer i juli måned kan det være koldt om aftenen og NatZoo foregår for en stor del ude i så det er med at være varmt klædt på«. Tilmelding til natzoo skal ske til Ebeltoft Zoo på 86 33 61 50 ell. på info@ebeltoftzoo.dk, hvor man bedes oplyse navn, antal tilmeldte og telefonnummer.

Kilde: //

Grenaa Bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam