Der bliver råd til en ekstra nytårsgave i hjemmene i Norddjurs Kommune. Spildevandsselskabet AquaDjurs sætter priserne ned fra og med i år. Det gælder private, men i særdeleshed også virksomheder med stort vandforbrug, der kan få op til 60 pct. i rabat.
Aqua-Djurs-logo.
|
AquaDjurs sænker prisen med 2 kr. plus moms i 2015 og giver virksomheder ekstra rabat.
Det bliver nu billigere at trække ud i toilettet. - Effektiv drift, centraliseret rensning af spildevand og gode kloakker i Norddjurs Kommune får prisen på vandafledning til at falde. Det kommunalt ejede spildevandsselskab, AquaDjurs, sætter prisen ned med 2 kroner plus moms pr. m3 fra første januar 2015. Det svarer til et fald på 6,6 pct.
- "Og det er nok ikke sidste gang, prisen sættes ned. Driftsudgifterne er faldet hurtigere, end man havde regnet med, og der skal ikke investeres så meget i nye anlæg fremover", fortæller direktør Palle Mikkelsen.
Stor besparelse for virksomheder
For almindelige forbrugere er det en årlig besparelse på 3-400 kroner. For virksomheder med et stort vandforbrug er der væsentligt flere penge at spare. Det skyldes den mængderabat for virksomheder, som regeringen vedtog sidste år. Forbrug over 500 m3 udløser ekstra rabat i 2015 på mindst 8 pct. Forbrug over 20.000 m3 udløser en rabat på mindst 24 pct.
AquaDjurs har valgt at give endnu mere rabat, så virksomheder i Norddjurs Kommune allerede næste år får henholdsvis 20 og 60 pct. rabat for mængder over 500/20.000 m3. Det svarer til regeringens krav fra 2018.
En af de mest vandforbrugende virksomheder i Norddjurs Kommune er NORD, der ligger på Grenå Havn. Virksomheden håndterer spildevand fra olietankskibe, og i 2013 udledte NORD mere end 25.000 m3 til kloakken. Virksomheden har udsigt til at slippe mindst 240.000 kroner billigere næste år end i 2013. I virkeligheden bliver det meget mere, fordi virksomheden regner med at fordoble sine aktiviteter allerede næste år.
- "Det betyder selvfølgelig noget for vores konkurrenceevne, at vi slipper billigere", siger en tilfreds administrationsleder Peter Lichscheidt fra NORD.
Effektiv drift er årsagen
AquaDjurs har de sidste år investeret massivt i automatisering og nedlæggelse af mindre renseanlæg. Der har været en naturlig afgang af medarbejdere, og flere opgaver, der før blev løst af eksterne leverandører, bliver nu løst internt. Driftsudgifterne er faldet med mere end 10 mio. kroner om året.
Samtidig har AquaDjurs i et forbilledligt samarbejde med Norddjurs Kommune været på forkant med vandmiljøet. Sammen har man udpeget de områder, der gav mest miljø for pengene, og AquaDjurs er stort set færdig med at kloakere de nødvendige sommerhusområder. Da det eksisterende kloaknet er i god stand er behovet for vedligeholdelse begrænset i de næste 10-20 år.
Dermed kan AquaDjurs med sindsro reducere investeringerne fra cirka 40 mio. kroner om året til omkring 25 mio. Samlet set er udgifterne dermed faldet med mere end 25 mio. kroner pr. år.
FAKTA:
• AquaDjurs ejer kloaknettet og renser alt spildevand i Norddjurs Kommune.
• Prisen for afledning af spildevand falder fra 30 til 28 kr./m3 plus moms.
• AquaDjurs driver desuden fire vandværker i den vestlige del af kommunen.
• Selskabet har et budget pÃ¥ 75 mio. kroner og ejes af Norddjurs Kommune.
Vandet bliver også billigere
Forbrugere i den vestlige del af Norddjurs Kommune, som fÃ¥r vand fra et af AquaDjurs´ fire vandværker kan se frem til endnu billigere vandregning. Prisen pÃ¥ drikkevand falder nemlig med en krone plus moms i 2015. De fÃ¥r altsÃ¥ en samlet besparelse pÃ¥ 3 kroner plus moms pr. m3 vand, der bruges.
Man kan læse mere her:
www.aquadjurs.dk
Kilde: AquaDjurs.
Bjarke.