Tenko Himmelråber opføres af elever på Skolen.com onsdag d. 4/2 kl. 17 og torsdag d. 5/2 kl. 14
Teater er en årlig tilbagevende begivenhed på skolen.com, hvor alle elever fra 0. - 10. klasse medvirker. - Tenko Himmelråber er en stærk og gribende fortælling om en drengs kamp mod sin skæbne. Fortællingen er inspireret af en karakter fra det gamle japanske Noh-teater og er en musikteaterforestilling bestående af sang, musik, dans og skuespil. Stykket er skrevet specielt til eleverne.
En drengs kamp mod sin skæbne.
|
Der bliver på skolen arbejdet kontinuert med de forskellige udtryksformer på alle klassetrin og eleverne bevæger sig naturligt, medskabende og med stor indlevelse i disse. Ligeledes vægtes billedkunst på alle klassetrin og elevernes værker herfra anvendes i scenografien. Lærerne i disse fag vælges udfra pædagogisk indsigt, kunstnerisk erfaring / uddannelse. Frem til premieren har elever og lærere arbejdet intensivt med stykket i to uger.
Derforinden er det kunstneriske arbejde med manuskript, kompositioner, scenografi, kostumer, rekvisitter og sminke udarbejdet af skolens lærere. Teaterarbejdet koordinerer alle børn og voksne på skolen i en fælles kunstnerisk proces, hvor den enkeltes kreativitet og tilstedeværelse er af stor betydning for helheden.
Entré: 50 kr.
Det er hér dét sker:
Skolen.com
Homåvej 4
8500 Grenaa
Tlf: 51211275
www.skolen.com
Kilde: Skolen.com i Homå.
Bjarke.