Michael Learns to Rock giver koncert på Fuglsøcentret torsdag d. 30/4 kl. 20 - med mulighed for middag kl. 17.30
Michael Learns to Rock blev dannet i Århus i 1988 af sanger og keyboardspiller Jascha Richter, trommeslager Kåre Wanscher, guitarist Mikkel Lentz og bassist Søren Madsen. I 2000 forlod Madsen gruppen for at forfølge en solokarriere, men bandet har fortsat med at udgive albums som et tremandsband. Michael Learns to Rock er kendt i Europa, og er især meget populære i Asien hvor mange af deres albums har solgt guld og platin, hvilket gør dem til det bedst sælgende danske band i Asien nogensinde. Gruppen har solgt 10 millioner albums på verdensplan.
Michael Learns to Rock.
|
Ifølge Jascha Ricther skyldes gruppens succes at teksterne er nemme at relatere til, og at musikken er båret af en stærk melodi. MLTR nåede som det første band live ud til et globalt publikum, med lyd og billede igennem den smartphone baserede app Subcell den 11. august 2013.
Begivenheden markerede samtidigt bandets 25 års jubilæum, som blev fejret under bøgetræerne på SmukFest i Skanderborg.
Middagen er kl. 17.30, mens koncerten starter kl. 20.00. Dørene åbnes kl. 19.30.
Entré:
Koncertpakke 1: Koncertbillet kr. 295,- pr. person.
Koncertpakke 2: Koncertbillet og middag før koncerten (buffet) kr. 595,- pr. person.
Koncertpakke 3: Koncertbillet og middag før koncerten (buffet) + overnatning i dobbeltværelse med morgenmad (kan kun købes for 2 personer) kr. 795,- pr. person.
Priserne er ekskl. gebyr. Book på tlf. 86351355 eller
til@fuglsoecentret.dk
Arrangør: Fuglsøcentret.
Det er hér dét sker:
Fuglsøcentret
Dragsmurvej 6
8420 Knebel
Tlf: 86351355
Fax: 86352669
www.fuglsoecentret.dk
Kilde: Fuglsøcentret.
Bjarke.