Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sommerkoncert med Sct. Peders Koncertkor i Thorsager Kirke søndag d. 21/6 kl. 19.30-21

Thorsager Rundkirke danner rammen omkring midsommerkoncerten med Sct. Peders Koncertkor fra Randers. Koret dirigeres af Brian Stenger Poulsen. Program: Engelsk kirkemusik med bl.a. AMDG af Benjamin Britten og Missa Brevis af jazz- og filmkomponisten, Richard Rodney Bennett. Begge værker er meget spændende og komplimenterer hinanden på skønneste vis.


Sct. Peders Koncertkor.
AMDG er skrevet med stor dramatik og tekstlig indlevelse. Det allermest sarte går hånd i hånd med det dramatiske. I Missa Brevis viser Bennett hvordan jazzharmonikken kan integreres i den klassiske korsangstradition. Udover det engelske krydres koncerten med nordiske sommersalmer og sange.

Sct. Peders Koncertkor:
Sct. Peders koncertkor har et meget højt musikalsk niveau, og består af 30-40 sangere. Koret har et alsidigt repertoire, men vægten ligger på nyere nordiske kormusik, med f.eks. komponisterne Vagn Holmboe, Niels la Cour, John Høybye, Knut Nystedt, Sulo Salonen og mange flere.

Brian Stenger Poulsen:
Brian Stenger Poulsen har i august 2014 overtaget Sct. Peders Koncertkor fra korets første dirigent, Karsten Blond. Brian, der også er organistassistent ved Sct. Peders Kirke har været tilknyttet koret siden 2008.

Prisbelønnet kor:
Siden 1988 har Sct. Peders Koncertkor årligt med stor succes deltaget i internationale korkonkurrencer og -festivaller.
Fremhæves kan 1. pris i både 1992 og 1996 i kategorien blandet kor ved den kendte og krævende internationale Béla Bartók kor-konkurrence i Debrecen, Ungarn, samt en 1. pris og Grand Prix i Ventspils, Letland, i 1994.
I 1999 opnåede koret titlen Kategorivinder og et gulddiplom ved den første internationale korkonkurrence i Wernigerode, Tyskland.
Ved Bohuslav Martinu festivallen i Pardubice, Tjekkiet i 2003, vandt koret to gulddiplomer, en katagori-førsteplads, samt en specialpris for opførelsen Goeffrey Pooles Wymondham Choruses.
Koret deltog i korkonkurrencen Tonen 2000 i Poeldijk, Nederland i 2008.
I 2010 deltog koret i d. 13. Concorso Corale i Riva Del Garda, Italien, og vandt et gulddiplom.
I 2012 fik koret i et gulddiplom ved Canti veris Praga. Og endelig har koret i 2014 fÃ¥et en 2. pris ved Béla Bartók kor-konkurrencen i Debrecen, samt en specialpris for bedste opførelse af János Vajda, Alleluja. Koret har udgivet flere cd´er og kan besøges pÃ¥ deres hjemmeside: www.koncertkor.dk

Ved koncerten i Thorsager er der gratis adgang.

Det er hér dét sker:
Thorsager Kirke
Kirkevej 9
Thorsager pr.
8410 Rønde
www.thorsager-bregnet-feldballe.dk

Kilde: Thorsager Kirke.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam