Odin Teatret opfører Memoria i Anholt Forsamlingshus torsdag d. 6/8 kl. 21
Memoria er en intim fortælling om overlevelse fortalt af Yaffa Eliach på baggrund af to overlevelseshistorier samlet i bogen Hasidic Tales of the Holocaust. Teksten er adapteret af instruktøren og spillerne på baggrund af disse to overlevelseshistorier og fragmenter af Pouls Celans digt Todesfuge. Musikken baserer sig på Jiddishe sange.
Frans Winther og Else Marie Laukvik.
|
Fortælleren: Else Marie Laukvik.
Musikanten: Frans Winther, violin, bratch og harmonika.
Instruktion: Eugenio Barba.
Memoria er en forestilling om at huske og om at glemme. Om holocaust og erindringens nødvendighed. Om at leve og at overleve. Om sangen der ikke ville dø. Det er to autentiske fortællinger fra en samling af overlevelseshistorier samlet af Yaffa Eliach. Det talmæssigt begrænsede publikum er i stue med, og møder ansigt til ansigt, erindringen, rædslen, fortabelsen og udfrielsen.
Det er historien om den unge Moshe der fjorten år gammel ender i koncentrtrationslejren Mauthausen, og gennemlever dødslejrens rædsler, men holder sig i live ved erindringen om sin rabbiner og dennes sange og danse, og det er historien om pigen Stella, der undslipper fangetransporten til Maidanek og får lov at gemme sig i ni måneder i en trang kartoffelkældere hos polske bønder.
De samme to historier gennemspilles fire gange mens erindringen rykker sig og fortabes, idet den flettes sammen med beretningerne om de to forfattere Primo Levis og Jean Amérys levned. Også Poul Celans store digt Todesfuge indgår.
I en dagligstue, med en dampende tepotte, sidder en fortæller og en omvandrende musikant. Rundt om dem på sofaer og stole sidder vi, små grupper af tilhørere. Violinspilleren betragter os med et lille smil - undertiden med et let sarkastisk strejf. Kvinden, Fortælleren, Præstinden for Erindring om Rædslerne (fordi de er her for at huske rædslen), ser på os som om hun kan se andre ansigter bagved vores og håber dér at finde den lindring som barmhjertlighed kan bringe. Hun taler som fortalte hun eventyr. To fortællinger. To sande historier. De drejer sig om børn, om vidensbyrd fra de nazistiske udryddelseslejre, men som ender godt.
Vi hører hebræiske og jiddiske sange, musikantens egen musik. Ind imellem virker det som om Fortælleren er hjemsøgt, formørket af sine fortællinger, hun farer sammen i frygt, hendes forestillinger forvirres, hun laver pauser, udstråler barnagtig panik. Violinspilleren passer på hende som om han assisterer et medium, en præstinde der hele tiden er på kanten af hukommelsestab eller galskab. Og så, når begge historier slutter ser vi hende falde hen i stum afklaret ro. Hun ruger over noget der beroliger og ryster hende på samme tid. Historierne, hun ikke kan glemme, kommer tilbage for at forjage hendes ro, plage hende, tvinge hende fremad, og hun begynder igen at berette, idet hun forfølger forskellige spor, der hver for sig udvisker hinanden. Tankernes blæst og det umulige i at glemme kaster hende hid og did som blade i efteråret. Hun skrider fra den ene sætning til den anden, fra den ene episode til den næste, blander personerne, glemmer ordene og husker dem igen, blander liv og begivenheder der slet ikke passer sammen. Noget essentielt er gået tabt; ikke erindringen, men kraften og ordene der kan videregive den uden at bukke under.
Forestillingen slutter mens vi betragter to forfatterportrætter: En smilende Primo Levi og en melankolsk Jean Améry, begge jøder, der overlevede Auschwitz, men begik selvmord år senere. "Der er kun os to tilbage og vi gør det i knogler !".
Arrangerør:
Langt Ude på Anholt.
Entré: 75 kr.
Det er hér dét sker:
Anholt Forsamlingshus
Østervej 12
8592 Anholt
Tlf: 86319133
www.anholtforsamlingshus.dk
Kilde: Langt Ude på Anholt.
Bjarke.
05/05 2023
