Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sostrup Slot og Kloster blev officielt indviet som et nyt kulturelt samlingspunkt på Djursland lørdag d. 22/8

Under den officiel åbning med Garden Party hele dagen fra kl. 10 til 17 kunne Djurslands lokalbefolkning - såvel som indbudte gæster fra hele Danmark - få kulturelle smagsprøver på noget af alt det, der er begyndt at tage form i det daglige liv på Sostrup Slot & Kloster. Sidste år blev slottet og klostret overtaget af dansk-amerikaneren Kirsten Bundgaard Swift og hendes bror Anders Bundgaard, og lige siden har de sammen med deres stab arbejdet ihærdigt på at renovere, modernisere og omdanne hele området til et samlingspunkt for kulturel aktivitet, fordybelse, ro og afslapning. Sostrup er nu blevet et hjemsted for kulturelle aktiviteter af både lokalt, nationalt og internationalt snit.


Kirsten Bundgaard Swift holder sin indvielsestale.
Indtil for få år siden var Sostrup et lukket nonnekloster, tilhørende den såkaldte Cistercienserorden. Klostret var omgærdet af masser af mystik, men pludselig, en sommeraften i 2013, stod klostret tomt og nonnerne var væk.

Efter 30 år i Californien blev danskfødte Kirsten Bundgaard Swift sammen med sin bror kort tid efter ny ejer af det tidligere nonnekloster, gods og slot.

En mørk og trist januardag for et år siden, blev 60-årige Kirstens nye livsfase beseglet således: Kirsten havde tilbragt julen hos familien i Vendsyssel, da en niece i januar fik et brev fra en ejendomsmægler. De 25 nonner i den katolske Cistercienserorden havde forladt klostret og Maria Hjerte Engen, efter mere end 50 år på Sostrup, og Sostrup var nu til salg.
Alt i alt var der tale om et slot fra 1600-tallet, et gods fra 1388, et relativt nybygget kloster fra 1992 med atriumgård og kirke. Læg dertil voldgrav, haveanlæg, ladebygning og landarbejderhuse.

Kirsten drog til Djursland med familien, måske en skæbnesakt eller ren intuition. Hendes familie var ikke interesseret, men Kirstens hjerte hamrede, da søster Christiane viste rundt. "Hun havde strøet fe-støv over det hele. Det hele føltes forjættende, og havde de lagt et købsdokument for næsen af mig, havde jeg nok skrevet under med det samme. Jeg blev helt forskrækket, da jeg vågnede næste morgen, for det var jo et ret stort kompleks. Men det kom ikke ud af mit hoved. Jeg var blevet skilt efter mange års ægteskab og havde søgt efter et lignende sted i Californien. Et sted i smukke omgivelser, hvor man kunne blive sparket ud af hjulet og finde ro og berigelse. Et sted, der berører alle sanser. Derfor så jeg med det samme mulighederne på Sostrup, hvor mennesker kunne bevæge sig fysisk og mentalt. Mødes til morgensang i kirken, andagter for alle slags religioner, lave tai chi i parken, modtage behandlinger hos massører, akupunktør og andre som kan bidrage til et godt liv. Det var oplagt", fortæller Kirsten Bundgaard, - som fra sit liv i USA ellers havde midler til et mageligt liv i vandkanten på Hawaii med en drink i hånden. - Men det var slet ikke den slags fremtidig tilværelse, hun ønskede for sig selv. - Hjemme i Californien blev Sostrup efterhånden et velovervejet valg. Hun ønskede at dele stedet med andre til fælles berigelse. Længe nok havde hun levet på en ranch, der var gemt væk bag gitterlåger med No Trespassing og Keep Out skilte. Kirstens drøm om at skabe et internationalt kulturelt center for ro og åndelig berigelse tager nu form på Sostrup.

Ved den vellykkede indvielse lørdag d. 22/8 var der morgenkaffe, lidt spiseligt, jazz, tango, opera, dans, gademusikanter, markedsboder, maleriudstillinger, korsang, skuespil, meditation og meget mere.
Norddjurs Kommunes borgmester Jan Petersen bød fra scenen i slotsparken Kirstens projekt meget velkomment og indbød til et godt samarbejde.
Og frem for alt kunne de flere tusinde gæster gå på opdagelse i det mere end 400 år gamle slot, det tilhørende nonnekloster og den meget smukke slotshave. Det høre med til historien at slottet i foråret fik en herlig restaurant der bespiser gæsterne med måltider beroende udelukkende på lokale råvarer.
Selv vejret bød velkommen ! - Så hermed har Djursland fået et tiltrængt nyt og stærkt kulturelt samlingspunkt i sit nordøstligste hjørne.

Djurslandsportalen bringer snarest et interview med tidligere DR-redaktør Rikke Hedman, som Kirsten har ansat som forstander for hele projektet med Sostrup Slot og Kloster. I interviewet vil Rikke få lejlighed til at fremlægge alt det der skal ske på Sostrup i den kommende tid.

Kilde: Sostrup Slot og Kloster, - og tak til Ã…rhus Stiftstidende.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam