Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

TV-apparat fra før der var fjernsyn i Danmark

På Djurslands Museums radioudstilling kan man nu se landets måske ældste fjernsynsaparat. Det drejer sig om en amerikansk RCA-VICTOR model fra 1949, noget i stil med det apparat som Erik i »Krøniken« bragte med hjem fra sin første USA-tur og som gik op i røg på Bella’s laboratorium. Billedet er ganske lille. Billedrøret er ca. på størrelse med en LP-plade. For at få et billedformat, der minder lidt om det firkantede filmformat, har man afmasket toppen og bunden af det cirkelrunde billedrør.



Der var ellers ikke meget at se på i de første år af 1950’erne. Fjernsynet i Danmark blev ganske vist introduceret ved den store radioudstilling i Forum i 1950, men efter udstillingen klappede undervisningsministeren, som Statsradiofonien sorterede under, kassen i og først i 1955-56 blev der regelmæssige udsendelser. Østjyderne fik fjernsyn i 1956, da Søsterhøj-senderen syd for Århus blev rejst.
Apparatet blev i sin tid importeret af en dansk pilot, der senere afhændede det til installatør A. Quist Sørensen i Saxild syd for Århus. Her var det i brug i mange år, faktisk indtil der i slutningen af 60’erne kom farver på skærmen. Han nænnede imidlertid ikke at smide det gamle fjernsyn ud, så det blev sat på loftet, hvor der i forvejen stod en mængde gamle radioer fra 20’erne og 30’erne. I denne tid er Quist Sørensen ved at flytte fra ejendommen i Saxild, og det gamle fjernsyn og de mange radioer er nu overdraget til Grenaa’s klokkenist, Per Rasmus Møller, der står bag radioudstillingen på Djurslands Museum.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam