Hornslet Bibliotek.Film Og Foredrag om "Flaskepost Fra P", i Kom-Bi i Hornslet torsdag d. 10/3 kl. 19
Inden filmen FLASKEPOST FRA P fortæller journalist, redaktør og krimiblogger Rebekka Andreasen om Jussi Adler-Olsens forfatterskab og hans arbejde med FLASKEPOST FRA P. Rebekka Andreasen har interviewet ham flere gange - blandt andet på Krimi-messen i Horsens. - I filmen ser vi søskendeparret Samuel og Magdalena, som er opvokset i en religiøs menighed i Danmark, forsvinde pludseligt. - Og på Københavns Politigård dukker en 8 år gammel flaskepost op med et råb om hjælp fra en dreng i fangenskab.
Flaskepost Fra P.
|
Carl Mørck og hans assistent Assad fra politiets Afdeling Q finder hurtigt ud af, at der er en forbindelse mellem de to sager. Det lykkes dem at grave sig ind i det religiøse samfund og komme på sporet af en mand, der trækker et årelangt spor af bortførelser og mord efter sig. Mord som aldrig er blevet anmeldt, da han angiveligt hver gang bortfører to børn fra meget religiøse familier, slår det ene barn ihjel og kræver tavshed og en stor løsesum for det andet.
Tiden er knap, og i jagten på at finde børnene, før det er for sent, må Carl Mørck sande, at dét at tro på noget er tæt forbundet med livet og døden.
Rolleliste:
Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Johanne Louise Schmidt, Søren Pilmark, Jakob Oftebro, Pål Sverre Hagen, Lotte Andersen m.fl.
Arrangement er kommet istand i et samarbejde med Hornslet Bibliotek.
Det er hér dét sker:
Kom-Bi
Nyvej 3
8543 Hornslet
Tlf: 86994265
www.kombi.dk
Kilde: Hornslet Bibliotek.
Bjarke.