Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kom til Julemarked i Farvergården i Ebeltoft lørdag d. 19/11 kl. 11-15

Den idylliske Farvergård danner rammen om Ebeltoft Bys hyggeligste julemarked. Få en dejlig museumsoplevelse med nostalgi, smukke bygninger og interessant kulturhistorie. Gården er det eneste bevarede købstadsfarveri i Nordeuropa og er et af Ebeltofts mest særprægede og velbevarede gårdmiljøer. Her finder du det intakte farveri, farverens bolig og avlsbygninger. Det hele står, som da farveriet var i brug for omkring 100 år siden. - Der er fri entré.


Julemarked i Farvergården i Ebeltoft.
I Farvergården kan du blive en hel del klogere på tidligere tiders farvning af garn og klæde, et ganske betydningsfuldt håndværk. Byens borgere indlevede tekstiler til farvning, ligesom farveren og hans svende hentede garn og klæde i et stort opland omkring Ebeltoft.

Du kan på Farvergården blandt andet opleve de gamle, fascinerende filmoptagelser af den sidste farver - Johan Petersen - ved arbejdet i farveriet og lære mere om farvestofferne, som blev brugt til farvning.

Det er hér dét sker:
Farvergården
Adelgade 15
8400 Ebeltoft
Tlf: 87122600
www.museumoj.dk

Kilde: Museum Østjylland - Farvergården, Ebeltoft.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam