Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kom til fernisering med Unika smykker og kunst hos Galleri Grevelsgaard ved Fausing søndag d. 21/5 kl. 13-15

Kom til fernisering på særudstillingen "Unikke smykker og kunst" hos Galleri Grevelsgaard ved Fausing. Der bydes på bobler og snacks. Den anerkendte guldsmed Andreas Exner udstiller sine unikke smykker i sølv, guld og emalje. 3 jyske kunstnere udstiller sammen med Andreas Exner. Kunstnernes værker supplerer smukt hinanden gennem deres vidt forskellige kunstneriske udtryk. Fælles for dem alle er inspirationen i naturen og de organiske former. Der er fri entré.



Indbydelse fra Galleri Grevelsgaard.
Kunstnere indgår i en tværkunstnerisk udstilling med den anerkendte guldsmed Andreas Exner. Kunstnernes forskellige værker understreger og spiller op til Exners unikke smykker. Udstillingen omfatter unika smykker, skulpturer, billed- og glaskunst og udstilles i stueetagen af Grevelsgaards kunstlænge.
"Det er en unik udstilling, hvor 4 meget forskellige kunstnere viser sine værker frem. Værkerne er inspireret af naturen og de organiske former. Det er en farverig, kraftfuld og spændende udstilling, der vises frem for publikum. Det er helt specielle unika smykker krydret og suppleret med god kunst,"

Unik udstilling:
Andreas Exners siger selv om inspirationen til sine smykker: "I naturen ser man ingen rette linjer, og tingene gror organisk frem. Det er også sådan, at mine smykker bliver til. De lige linjer er alt for forudsigelige, de bliver let for livløse for mig. Mine emner skal altid have en lille »skævert« eller en uregelmæssighed et eller andet sted", siger han.
Udstillingen er en unik chance for at se Andreas Exners smykker samlet måske for sidste gang. Andreas har netop lukket sit smykkeværksted for at forfølge en gammel drøm om at uddanne sig til organist. Han vil fremover arbejde med musikken, som udover smykkekunsten er hans store passion.

Udover Exners smykker udstiller billedkunstneren Peter Husted sine farverige malerier, der spiller smukt op til de emaljerede smykker. Peters malerier forestiller alt og ingenting i en kombination af dybe farver og farvet lys. Han trykker de rigtige farver, det rigtige lys - dybt ind i lærredet. Og så er det bare op til dig selv, at suge det hele ud igen!". Skulptøren Ole Sand skaber spændende fabeldyr og væsner med abstrakte former i den smukke stenart serpentin fra Afrika. Er det en flodhest eller en drage fra en fabel ? - Glaskunstneren Bettina Vahle arbejder med de lyse nordiske farver i sin glaskunst, hvor styrken og det skrøbelige i naturens former ofte gengives og portrætteres i værkerne.

Udstillingen kan ses frem til den 18. juni 2017.

Det er hér dét sker:
Galleri Grevelsgaard
Vestervangsvej 14
Fausing pr.
8961 Allingåbro
Tlf: 31904405
www.grevelsgaard.dk

Kilde: Galleri Grevelsgaard, Fausing.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam