Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Midtdjurs manglede en Lytken

KOMMENTAR - Det seneste kommunalbestyrelsesmøde afslørede, at flertallet for at bygge et nyt hovedbibliotek, medens tid er, langsomt fortoner sig. Den nuværende kommunale økonomi er den første hæmsko, men det virkelige politiske engagement for at få et bibliotek er der heller ikke.

Af Lars Norman Thomsen, redaktør


Midtdjurs Kommune har aldrig haft en type som Vilhelm Lytken i kommunalbestyrelsen, som de var så heldige at have i Hinnerup Kommune i en periode, endog på borgmesterposten, og før kommunen blev rigtig rig.

Borgmester Lytken var en mand med visioner. Skoleinspektøren var og er et mangesidigt kulturmenneske med lige dele hang til både den svære kunst og den folkelige. Han var forud for sin tid og vovede, hvor andre trak i håndbremsen. Hans mange talenter illustreres vist bedst af, at han også kunne skrive indsigtsfuldt om boksning og være idemand til et berømt TV-spil om problematerne, som han også skrev en kronik om i Politiken. Spil og kronik beskriver med stor forudseenhed, hvorfor den offentlige sektor ikke kan styres og bliver ved at vokse, fordi velstandssamfundet blev ved med at finde og opfinde problemer.

I slutningen af sin Borgmesterperiode var Vilhelm Lytken ansvarlig for, at byen fik opført to markante bygninger i Hinnerup, som alle i de efterfølgende år har haft stor glæde af. Byen talte om, at det var politisk selvmord at bygge Hinnerup Bibliotek & Kulturhus i 1993. I dag er de fleste lykkelige for resultatet, og investeringen har tjent sig mangefold hjem. Lytken og Socialdemokratiet fik godt nok politiske klø ved det efterfølgende valg, men eftertiden ønsker ham nu tillykke med hans mod og virke. Han var en visionær ildsjæl med brændende ideer - uden at sige ja og amen til alt.

Man kom til at tænke på Lytken, da det planlagte hovedbibliotek var til ny diskussion i politikernes kreds i sidste uge. Den beslutning om et hovedbibliotek/kulturhus i Midtdjurs skulle have været truffet for mange år siden, men ham eller hende, der brændte vildt for ideen, har aldrig været der til at bære den igennem, som Lytken og få en kortsigtet folkestemning imod sig.
Udvalgsformand Claus Rank Jensen (J) talte i onsdags ellers varmt for at få startet byggeriet allerede i 2005, men flere af kollegerne skelede til kommunens betændte økonomiske situation, der gør de kommende budgetforhandlinger til lidt af en sejtrækker - og mindede om, at Syddjurs Kommune allerede anes ude i horisonten - og brugere af biblioteket kan da godt låne de bøger i dag, som de gerne vil på de eksisterende biblioteker. Fair nok at skele til økonomi og fremtid, for ærlig talt skulle der havde været handlet tidligere, så et hovedbibliotek/kulturhus have stået der allerede, medens kommunalreform endnu var et fremmedord.

På tilhørerpladserne kogte ledende bibliotekar Lisbeth Rindholt Jørgensen i sommerheden, og hun var vist lige ved at koge over, da hun gik derfra. Hun kom til Midtdjurs sidste år med lovning på, at der var visionære tiltag i støbeskeen på området biblioteker og har selv været med til at pege på Rådhuset som en god mulighed. (Den løsning duer ikke, fordi den siddende kommunalbestyrelse ikke får indflydelse på, hvad Rådhuset skal bruges til fremover).

Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam