Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft inviterer til fejring af højskolernes 175-års jubilæum Torsdag d. 7/11 kl. 18

Filmhøjskolen i Ebeltoft markerer 175-årsdagen for højskolerne med bålmad og dokumentarfilm for elever og gæster med snak og kaffe sammen med højskolens danske og internationale elever. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt.


Fejring af højskolernes 175-års jubilæum.
I november 1844 åbnede Rødding Højskole sine døre første gang, og trods et par tidligere lignende forsøg i henholdsvis Slesvig og Sundbylille er Rødding Højskole sidenhen blevet betragtet som den første højskole. Ikke bare i Danmark, men i hele verden. Derfor fejres højskolernes 175-års jubilæum overalt i Danmark torsdag den 7. november 2019.

Forstander Ellen Riis, siger:
"De levende billeders verden spiller en vigtig del i den moderne dannelse, og det praktiske arbejde med filmproduktion træner de unge i refleksion, samarbejde og gensidig respekt. Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft markerer med glæde en vigtig dag i højskolernes historie. Vi føler, vi har en plads i både historien og fremtiden."

Højskolebevægelsen inspirerede borgerrettighedsforkæmpere
Dokumentaren, som bliver vist, hedder "Training for Freedom" (2019) og er instrueret af filmhøjskolens dokumentarlærer, Kathy Conkwright (USA).
Filmen fortæller historien om, hvordan idealistiske college elever og garvede borgerrettigheds-aktivister i USA slog sig sammen for at bekæmpe racisme og systematisk udelukkelse af afroamerikanere fra den demokratiske proces i sydstaterne. Deres organisation og strategier blev delvist udviklet på Highlander Folkehøjskole i Tennessee, som er grundlagt på folkehøjskolens tradition. "Training for Freedom" fortæller den sande historie om, hvordan Grundtvigs principper om lighed og demokrati var med til at inspirere almindelige mennesker til at gøre ekstraordinære ting for at ændre historiens gang.

Program
18-19: Middag sammen med skolens elever og ansatte. Filmhøjskolens kokke serverer et dejligt måltid over åben ild.
19-20: Velkomst på dansk ved forstander Ellen Riis. Introduktion (på engelsk) og filmvisning ved filmhøjskolens dokumentarlærer og instruktør, Kathy Conkwright. Filmen er engelsk med danske undertekster.
20-21: Kaffe og kage med filmhøjskolens elever.

Arrangementet er gratis, men da der er begrænsede pladser til rådighed for offentligheden, er det vigtigt, at man bestiller billet på Store Bjørn Biografs hjemmeside:
https://www.storebjorn.dk/OrderMovieTicket.aspx?showId=1444
#HØJ175.

Det er hér dét sker:
Den Europæiske Filmhøjskole
Carl Th. Dreyers Vej 1
8400 Ebeltoft

Kilde: Den Europæiske Filmhøjskole.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam