Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa Bladet: Seks ulovlige knallerter snuppet ved Grenaa-skole

Mandag morgen i sidste uge flyttede Grenaa Politi sin igangværende knallert-razzia til 10. Klasse-Center Djursland i Grenaa, og det gik umiddelbart ud over seks unge knallert-kørere. De fik nemlig alle seks deres knallerter konfiskeret til nærmere tekniske undersøgelser. Viser det sig, at de er ulovlige, vil de ulovlige dele blive fjernet og konfiskeret.

Udgifter til de tekniske undersøgelser - og eventuelt til transport af knallerterne - påhviler ejermændene, ligesom der også vanker en bøde i hvert enkelt tilfælde. Skulle der blandt de seks være én eller flere, der har prøvet turen to gange før, så risikerer vedkommende at få hele køretøjet konfiskeret, idet det viser sig denne tredje gang, at der er pillet ved det. Knallerten vil i stedet blive solgt på den førstkommende politi-auktion. Denne morgen i sidste uge rundede politiet i øvrigt ulovlig knallert nummer 50 indenfor den relativt korte periode knallert-razziaen har kørt. Men razziaen fortsætter ikke desto mindre ufortrødent - til almindelig skræk og advarsel for de lokale knallertkørere, der ikke har rent mel i posen.....!
Tirsdag i sidste uge røg der yderligere to i saksen i Trustrup-området. Den ene af dem var politiet blevet opmærksom på via adskillige anmeldelser fra private borgere omkring denne persons totalt rådne kørsel. Det være sig både hvad angår fart og kørselsadfærd. Der har været meldinger om, at farten har været tæt på de 100 km/t. for denne knallertkørers vedkommende. Men det blev der altså taget hånd om tirsdag i sidste uge.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam