Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Bo Varmdal fra GIF Fodbold udnævnt til Årets Idrætsleder

Grenaa Samvirkende Idrætsklubbers repræsentantskab har afholdt generalforsamling mandag d. 27 februar i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. I forbindelse hermed blev Bo Varmdal fra GIF udnævnt til Årets
Idrætsleder.


På valg til GSI’s bestyrelse var formanden Mogens Buhl Christensen, som blev genvalgt. 2 andre bestyrelsesmedlemmer var også på valg, Jørgen Josefsen og Kai Hansen, som begge blev genvalgt.
Øvrige valg var ligeledes genvalg.
De indkomne forslag, som omhandlede medlemskab af Norddjurs Idrætsråd, blev vedtaget. Dette indebærer, at GSI’s medlemsklubber automatisk får gratis medlemskab i 2006 af det fælles Norddjurs Idrætsråd. Alle GSI-klubber vil modtage skrivelse herom - samt samtidig mulighed for at fravælge medlemskabet af Norddjurs Idrætsråd. Som afslutning på generalforsamlingen blev Årets Idrætsleder 2005 hædret. Valget faldt som allerede nævnt på Bo Varmdal fra GIF Fodbold, der var blevet indstillet med følgende ord: I stand til at være flere steder på samme tid. Udfylder mange forskellige roller og er altid til stede. Forandringsvillig, initiativrig. Drivkraft omkring sociale aktiviteter. Arrangør af flere store stævner, bl.a. landsmesterskab. Sponsoratsælger. Kæmpe fodbold-interesse. Indkøber, koordinator af driften af kiosken. Formand for seniorudvalget i fodbold. GIF’er med hud og hår.
– Kære frivillige idrætsledere. Det er måske ikke altid, at klubberne formår at få sagt ordentlig tak for Jeres uvurderlige arbejde - grundet det store arbejdspres - men jeg kan da med glæde konstatere, at vi i GSI får flere og flere indstillinger til Årets Idrætsleder. Der kunne dog godt være flere ud fra det store aktivitetsniveau, som GSI-klubberne står for. Det er altid svært at skulle udvælge én til denne pris, for alle indstillinger er meget velbegrundede, og alle har fortjent denne hæder.
Udvælgelsen har således været uhyre svær, og de to i finalen var begge personer, som har været frivillige i rigtig, rigtig mange år. Et tegn på, at det at være frivillig leder er spændende, indholdsrigt og berigende. Begge har haft meget med økonomi at gøre, hvilket viser, at dette får større og større værdi i foreningslivet, sagde GSI-formanden, hvorefter han overrakte prisen til Bo Varmdal.
I forbindelse med generalforsamlingen var der efterfølgende orientering om etableringen af Norddjurs Idrætsråd.
Grenaa Samvirkende Idrætsklubbers repræsentantskab har afholdt generalforsamling mandag d. 27 februar i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. I forbindelse hermed blev Bo Varmdal fra GIF udnævnt til Årets Idrætsleder. Her ses han sammen med GSI-formanden Mogens Buhl Christensen.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam