I sidste weekend blev der i Vejen afholdt Ã…bne Jyske Mesterskaber i Spring-Rytme-gymnastik med hold fra hele landet.
Trustrup-springerne deltog med 2 hold - et junior-pige hold og et ynglinge-mix-hold. Holdene fulgtes ad i bus fredag aften og overnattede på den lokale Grønløkke-skolen.
Dagen efter kunne de så heppe på hinanden da deres konkurrencer lå forskudt fra hinanden. Ud over gymnasterne deltog holdenes trænere og nogle forældre. Det unge junior-hold blev i denne deres første hold-konkurrence nr. 5 ud af 8 hold i deres pulje, mens ynglinge-mix-holdet mest betragtede konkurrencen som en generalprøve til DM. De var på forhånd sikret en guldmedalje, da andre mixhold deltog i en anden konkurrence. Holdene returnerede til Trustrup lørdag sidst på eftermiddagen - trætte men alligevel i højt humør. Alt i alt havde det sociale element i turen lige så høj prioritet som det konkurrencemæssige.
Kilde: Grenaa Bladet
sof