Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Stor jubilæumsfest i Djurslands Rideklub i forbindelse med klubbens 50 års jubilæum

Djurslands Rideklub i Grenaa kan fejre 50 års jubilæum lørdag den 12. april, og klubbens medlemmer har besluttet, at det skal fejres med et sandt fyrværkeri af aktiviteter. Alle er inviteret til at komme og være med til en festlig eftermiddag i selskab med klubbens medlemmer, familie, venner og heste.


Djurslands Rideklub arrangerer en stor jubilæumsfest lørdag den 12. april i forbindelse med klubbens 50 års jubilæum.
Klubben vil gerne præsentere den brede vifte af aktiviteter, den har i gang til hverdag. Dette vil ske med hjælp fra mange af alle de glade medlemmer og forældre til ryttere, der nyder klubbens hyggelige atmosfære og mødes der mange gange i løbet af en uge. »Når jeg kommer ind i stalden og mærker lugten af hest, er det som om mit begyndende mavesår helt forsvinder«, udtaler en af klubbens medlemmer under forberedelserne til jubilæumsfesten. »Vores fællesspisning her i klubben om onsdagen er et af ugens højdepunkter«, fortæller en far til en af de små ponyryttere. Det er den atmosfære, som klubbens medlemmer gerne vil invitere alle til at tage del i den 12. april.

Præsentation af alle elev-hestene

Eftermiddagens program starter med en præsentation af alle klubbens elevheste i ridehallen. Her vil blive fortalt lidt om såvel heste som ryttere, og man får et indtryk af den bredde, der er i klubbens medlemsskare. Klubben har desuden inviteret alle »naboheste« til også at deltage. Herefter overtages hallen af 10-12 juniorryttere, der vil lave en kvadrilleopvisning.
Der bliver flere indslag med dressuropvisning, hvoraf et bliver med flotte kostumer. Dernæst viser klubbens seniorryttere, hvad de har arbejdet med på deres hold i den forløbne vintersæson. Også her vil man som publikum sikkert kunne fornemme, at der ud over ridning også har stået hygge på programmet. Holdet plejer at mødes og vende verdenssituationen over en kop kaffe og hjemmebagt kage, når undervisningen slutter. Der bliver desuden et indslag, hvor det vises, hvordan man mønstrer en hest samtidig med at det fortælles, hvad der er vigtigt i forbindelse med en mønstring. Publikum skal selvfølgelig også se springning, og der er arrangeret to korte springkonkurrencer, en for ponyer og en for store ryttere med præmier sponseret af Sparekassen Østjylland. Byens forhandlere af rideudstyr, Land & Fritid og Grenaa Rideudstyr, har arrangeret en modeopvisning med rideudstyr.
Under arrangementet er klubben vært ved pindemadder og lidt at drikke til, og hvis man skulle have fået lyst til at blive længere, er der mulighed for at melde sig til fællesspisningen om aftenen.
Djurslands Rideklub holder til på Fuglsangvej i Grenaa.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam