Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ultra-løberen Jens Ole Nielsen fra Grenaa vandt jysk 24-timers løb!

Ultra-løberen Jens Ole Nielsen fra Grenaa har gjort det igen! Det vil sige deltaget i et - set med de flestes øjne - vanvittigt løb. Og vundet det tilmed. I sidste weekend deltog han således for anden gang i et 24-timers løb i Viborg, hvor han med 205 km og 560 meter løb længst af alle 45 deltagere.

Af Henrik Dolmer

Og som fortræning til løbet i Viborg løb han i øvrigt fra Skagen til grænsen! Hans fortræning til sidste års 24-timers løb i Viborg var heller ikke for småbørn. 14 dage før Viborg-løbet gennemførte han det 78,5 km lange schweiziske Swiss Alpine-bjergløb - hvor løberne skal igennem hele to bjergpas. Hvis man ikke formår at gennemføre løbet på under 12 timer, så får man ikke den eftertragtede og specielle Swiss Alpine-løbetrøje. Men det klarede Jens Ole uden problemer, idet han gennemførte det 78,5 km lange løb i tiden 10 timer og 45 minutter.
14 dage senere stillede han så op til sit første 24-timers løb i Viborg, hvor det blev til en 9. plads blandt 60 løbere. 171,3 kilometer formåede han at tilbagelægge på de 24 timer. Erfaringerne fra det løb tog han naturligvis med sig i rygsækken til dette års 24-timers løb i Viborg. Og resultatet udeblev ikke. I stedet for 30 omgange lykkedes det ham i år at gennemføre 36 omgange på de 24 timer. Svarende til 205 km og 560 meter. Med andre ord en forbedring på næsten 35 kilometer i forhold til 2007-løbet!
Løbet i Viborg foregår på en 5,7 km lang rundstrækning omkring Viborg Søndersø. Løbet startede lørdag den 9. august kl. 12.00 og sluttede så først 24 timer senere - søndag den 10. august kl. 12.00.
– Vi ældre løbere kan ikke markere os ved at være hurtige. Til gengæld kan vi løbe langt, sagde den 43-Ã¥rige grenaaenser til Viborg Stifts Folkeblad efter løbet.
Som allerede nævnt løb han som fortræning til Viborg-løbet en tur fra Skagen til den dansk-tyske grænse. Det gjorde han ved at løbe en dobbelt marathon - altså 84 km - ad gangen!
Men tilbage til Viborg-løbet:
– Regnvejret gav mig underligt nok ekstra kræfter. Benene syrede til, men regnen virkede styrkende, sagde Jens Ole Nielsen, der ikke regner med at kaste sig ud i nye ekstreme løb de næste 3-4 mÃ¥neder.
Hvis da ikke et kommende 6-timers løb i Grenaa den 22. november kan kaldes ekstremt! For de fleste løberes vedkommende er det nok ret ekstremt, men man kan nok have sine tvivl om, hvorvidt Jens Ole Nielsen opfatter en »lille« løbetur på seks timer som ekstremt...! Alle hans løbe-meritter taget i betragtning.
Det er hans egen klub, Grenaa Motionsløbeklub, der som noget helt nyt i Grenaa arrangerer et 6-timers løb den 22. november.
– Vi kommer naturligvis ikke pÃ¥ højde med Viborgs 24-timers løb. Hele arrangementet har international klasse, siger Jens Ole til Viborg-journalisten efter løbet, hvor hans løbe- og klubkammerat fra Grenaa, Carsten Eriksen, ogsÃ¥ deltog. Det var første gang han deltog i et 24-timers løb, og han fik en flot debut. 31 omgange rundt om Viborg Søndersø nÃ¥ede han pÃ¥ de 24 timer, hvilket rakte til en 4. plads.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam