Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Om amalgam og kræft

Det er ikke et emne, vi véd noget om hér på redaktionen, men vi fandt et indlæg, som vi syntes var af almen interesse:

”Tænk, hvis man kunne trykke på en knap, og så ville kræft forsvinde!
Ovenstående er overskriften på en brochure, der lå i min postkasse - vel nok, fordi jeg ikke var til stede, da der blev ringet på min dør til landsindsamling d. 6. april. Indsamlingen gav Kræftens Bekæmpelse i alt 3,5 millioner kroner.
I anledning af Kræftens Bekæmpelses 75 års jubilæum opfordres der til at trykke på en ny knap: Hvilken indflydelse har amalgamfyldninger (50% kviksølv) på immunsystemet, som skal holde kræften væk?

For ca. 75 år siden udtalte den tyske professor Alfred Stock (biokemiker): ”Det vil være en alvorlig synd mod menneskeheden fortsat at anvende amalgam ved tandbehandling”.

Alfred Stock, som har udgivet mange artikler om kviksølvs skadelige virkninger, og som anerkendes i videnskabelige kredse, advarede tandlæger og læger mod at anvende amalgam. Men tandlægerne i Danmark anvender stadigvæk ca. 1 ton kviksølv - om året - på trods af, at der findes gode alternativer til amalgam. Men hvis kræftforskningen ikke tager hensyn til de giftige tungmetaller, mange af os har i tænderne og dermed kroppen, vil forskningsresultaterne så ikke være misvisende i nogle tilfælde? Er kviksølv kun farligt i naturen - men ikke i vor mund?

Forskning eller ej - der er beviser for, at der er sammenhæng mellem kræft og kviksølv. Vanja Karlson (VK) er et bevis. Hun fik som 12-årig indsat 13 plomber og 6 år senere i 1975 og bortopereret en tumor og skjoldbruskkirtel. Begge dele blev gemt i patologens arkiv. For et års tid siden fandt Vanja Karlson ud af, at der var tidssammehæng mellem, at hun fik boret sølvfyldninger og sygdom, og det gik op for hende, at hun var kviksølv-forgiftet. Men hun kunne ikke bevise det. Så kom hun i tanke om, at hun kunne få undersøgt det syge væv, der blev gemt mange år tidligere. Hun fik hjælp fra LMI-Biospectron i Helsingborg, der udførte avancerede tungmetalanalyser og fandt, at hendes skjoldbruskkirtel var 100.000 gange over normalværdi af kviksølv. Hendes patienthistorie kan læses på: http://www.fmsd.dk
Kræftens Bekæmpelse betyder vel at bekæmpe kræften. At man i 75 år har indsamlet millioner af kroner og har overhørt advarsler om noget så nærliggende som kviksølvamalgams giftighed, er beklageligt. Dette kan der rådes bod på nu. Det burde være en selvfølge at registrere, hvilke fremmedlegemer klienterne har i munden. Man vil snart kunne se, hvornår der er sammenhænge. Tandlæger burde straks stoppe brugen af kviksølvamalgam og beskytte os med clean-up-sug eller kofferdam, o.s.v., når der bores gamle fyldninger ud.

Når en snes tandlæger i Danmark har kunnet reparere tænder uden brug af kviksølvamalgam i 10-15 år, så kan den øvrige del det også. Det kræver måske ny teknik og en opfattelse af, at munden er en del af kroppen. Sølvfyldninger skader ikke alle, men det tærer på immunsystemet. Kunne kviksølv i munden og i vore celler være en del af svaret på, hvorfor flere og flere får kræft?”

Skrevet af formanden for Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale, Inge-Lis Marchant fra Grenå, i Grenå Bladet d. 2. september

Kilde:

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam